Guldgrube af data om danskernes tipoldeforældre lagt på nettet

64 millioner registreringer om danskernes tipoldeforældre er gjort søgbare i historisk stor kortlægning.

Artiklens øverste billede
Kirkebøger, begravelsesprotokoller og folketællinger er blevet indtastet af frivillige over de seneste 25 år. Det udgør rygraden bag den hidtil største kortlægning af et lands historiske befolkning. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Man behøver ikke længere støve rundt i gamle bøger for at finde oplysninger om, hvornår tipoldeforældrene blev døbt og konfirmeret.

Nu kan det ske med nogle få klik på musen.

Det er resultatet af et forskningsprojekt kaldet Link-Lives, som har digitaliseret 64 millioner registreringer af danskere, der levede fra 1787 til 1901.

Det oplyser Rigsarkivet i en pressemeddelelse.

Der er tale om den største kortlægning af et lands historiske befolkning nogensinde, fremgår det.

Rygraden bag det nye søgesystem er hundredvis af frivillige, der gennem 25 år har tastet oplysninger ind fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller.

Det fortæller leder i Københavns Stadsarkiv Mads Neuhard:

- Link-Lives bygger på borgeres engagement i kulturarven. Derfor er det også helt i denne ånd, at vi nu stiller forskernes bearbejdede data til rådighed for offentligheden, så arkivernes kilder kan blive til glæde for endnu flere, siger han.

Det er et tværfagligt samarbejde mellem Rigsarkivet, Københavns Universitet og Københavns Stadsarkiv, der står bag søgesiden Link-Lives.dk.

Man kan søge i to typer af data - personregistreringer og livsforløb.

En personregistrering er en information om en person, som er indtastet fra en historisk kilde. Eksempelvis kirkebøger og folketællinger.

Man kan også søge efter livsforløb. Det er et bud på, hvilke personregistreringer som omhandler den samme person.

Projektet giver ikke bare slægtsforskere adgang til en guldgrube af viden.

Det gør det også muligt at forske på nye måder i livet i 1800-tallets Danmark.

Det siger professor i historie Anne Løkke fra Københavns Universitet:

- Livsforløb for hele befolkningen giver mulighed for at zoome ind på befolkningsgrupper, vi næsten ikke ved noget om. For eksempel kokkepiger, ammer og kvinder i traditionelle mandejob.

- Vi kommer til at kunne besvare spørgsmål om, hvordan det senere i livet gik fattige børn, som flyttede hjemmefra, før de fyldte 10 år, sammenlignet med børn af forældre, der havde råd til at beholde børnene hjemme til konfirmationen.

Planen er at udbygge søgesiden med oplysninger om danskere, der levede i perioden 1901 og frem til cpr-systemets indførelse i 1968.

Det arbejde vil stå på frem mod 2024.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.