Overlæge finder vaccinetilbud forsvarligt selv om godkendelse mangler

Vaccine tilbydes til nære kontakter, selv om den ikke formelt er godkendt i EU til brug mod abekopper.

Artiklens øverste billede
Fredag modtager Danmark de første 200 doser af Bavarian Nordics vaccine mod abekopper. Myndighederne arbejder på at indkøbe flere doser. Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix

Danske sundhedsmyndigheder vil tilbyde en vaccine mod abekopper, selv om den formelt set ikke er godkendt i EU til formålet.

Og det er forsvarligt, vurderer overlæge og professor Thomas Benfield fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.

- Den er godkendt andre steder. Og formålet - at forhindre at nogle bliver syge - opvejer efter min mening, at den endnu ikke er godkendt, siger han.

Fredag ankommer de første 200 doser af medicinvirksomheden Bavarian Nordics vaccine mod abekopper til Danmark.

Det sker, efter at sundhedsmyndighederne har besluttet at tilbyde vaccinen til nære kontakter til personer smittet med virussygdommen.

Vaccinen har produktnavnet Imvanex. Den er formelt set ikke godkendt i EU som vaccine mod abekopper.

Derfor skal den ifølge en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet gives off-label.

Vaccinen skal gives efter vurdering af en speciallæge fra henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Hvidovre Hospital.

I USA og Canada derimod er Bavarian Nordics vaccine godkendt til brug mod abekopper.

Medicinalvirksomheden oplyste tirsdag, at den planlægger at søge om godkendelse til, at vaccinen må bruges mod abekopper i hele EU.

Imvanex er godkendt som koppevaccine. Og da kopper og abekopper er nært beslægtet, ser Thomas Benfield ikke problemer i at bruge vaccinen.

- Når en vaccine er godkendt til én indikation, har den været igennem en omfattende sikkerheds- og kvalitetsproces.

- Det gør det lettere og mere enkelt også at bruge vaccinen på andre indikationer, siger han.

Når det er henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Hvidovre Hospital, der skal sige god for brug af vaccinen, handler det ifølge overlægen om praktiske hensyn:

- Så giver man de afdelinger en individuel mulighed for at kunne bruge vaccinen til henholdsvis patienter i Jylland og på Sjælland.

- Det er jo indtil videre på et niveau, hvor det kan håndteres de to steder, siger Thomas Benfield.

Lars Østergaard, professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital, oplyser, at læger i hvert enkelt tilfælde vil vurdere, hvorvidt personer, som patienten har været i kontakt med, vil have gavn af vaccinen.

- Vaccinen virker bedst, jo hurtigere den gives efter kontakten til den smittede, siger han.

Danmark konstaterede det første bekræftede tilfælde af abekopper mandag. Tirsdag dukkede endnu et tilfælde op.

I begge tilfælde er sygdommen konstateret hos personer, der har været på rejse til Spanien.

Statens Serum Institut vurderer, at der er en lav risiko for, at abekopper spredes i den brede befolkning i Danmark.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.