Havørn fundet død med hagl i kroppen på Lolland

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi vil gerne tale med vidner, som kan have set noget.

Artiklens øverste billede
Havørnen blev fundet død i starten af maj på en landmands ejendom. Foto: Havørn

Det var et sørgeligt syn, som mødte en lollandsk landmand i begyndelsen af maj.

På sin ejendom fandt han nemlig en død havørn, som senere har vist sig at have hagl i kroppen. Det tyder altså på, at den store, fredede fugl er blevet skudt.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse.

Sagen er nu blevet anmeldt til politiet. Sydsjællands og Lollands-Falster Politi bekræfter, at det har modtaget anmeldelse den 16. maj. Politikredsen oplyser, at man nu efterforsker sagen, imens man afventer en obduktion af fuglen. Man søger ligeledes vidner, der kan hjælpe med at belyse sagen.

»Det er helt utilstedeligt, at endnu en havørn er blevet skudt. Vi afventer grundige undersøgelser, men vi må antage, at haglene har dræbt havørnen. Det er ualmindelig trist, at vi gang på gang skal se vores fredede rovfugle blive ofre for uvidenhed,« siger formand i Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard i pressemeddelelsen.

Rifter på fuglens klør bakker ifølge DOF op om, at fuglen skulle være blevet ramt af hagl. Foto: Dansk Ornitologisk Forening

Ifølge foreningen er der tale om en voksen havørn, som man vurderer kan være ynglende på dette tidspunkt af året.

»Jeg er fuldstændig uforstående overfor, at der stadig findes folk med et så tilbagestående natursyn, der hører til i 17-1800-tallet. De mener, at de selv kan beslutte, hvad der skal være her eller ej. Det har slet ikke sin gang på jorden i dag,« siger Kim Skelmose, leder af Projekt Ørn under DOF.

Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har en række havørne de senest år mistet livet - bl.a. i 2017 og 2019, hvor fugle blev hhv. forgiftet og skudt.

Ifølge en optælling fra DOF var der i 2021 152 ynglepar af havørn i Danmark, som tilsammen fik 153 unger. Det er det højeste antal, siden rovfuglen genindvandrede til Danmark efter mere end 100 års fravær.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.