Hver anden klager får ret ved Københavns ombudsmand
Borgerrådgiveren ser nogle udfordringer med retssikkerheden i Københavns Kommune.
En stor andel af borgere bliver år efter år ved med at få medhold i klager til Borgerrådgiveren i København.
Generelt er der godt styr på retssikkerheden i kommunen, men i flere sager skal der strammes op. Det konstaterer Borgerrådgiveren i sin beretning for 2021.
I 58 procent af de 840 henvendelser til Borgerrådgiveren i Københavns Kommune sidste år fik borgeren ret i, at klagen var helt eller delvist berettiget.
- Vi kan konstatere, at man i Københavns Kommune har nogle udfordringer i forhold til retssikkerheden og den gode borgerbetjening i et stort antal af de sager, vi ser hos os, siger borgerrådgiver Johan Busse.
Borgerrådgiveren tager imod henvendelser fra borgere.
Det kan for eksempel være i sager, hvor folk ønsker at klage over kommunens sagsbehandling og betjening samt personalets adfærd. Det kan også handle om, hvordan praktiske opgaver udføres.
Johan Busse fortæller, at der blandt andet er tale om mere simple klager, hvor borgere for eksempel ikke kan få fat i en relevant medarbejder.
Men der er også mere alvorlige sager om for eksempel psykisk syge, der venter for længe på svar på hjælp, forklarer han.
- Det er et problem, hvis borgeren ikke får varetaget sin retssikkerhed fra begyndelsen, men er nødt til at gøre brug af borgerrådgiveren eller andre klageinstanser, siger han.
- Dels trækker det tiden ud, og dels er der måske nogle, som aldrig får benyttet sig af klagemuligheden og derfor aldrig får det, de har krav på.
De 840 henvendelser til Borgerrådgiveren sidste år udgør en stigning på ni procent i forhold til året inden.
I løbet af de seneste ti år har det alle år været sådan, at borgere i mere end 50 procent af klagerne til Borgerrådgiveren har fået helt eller delvist medhold.
I en pressemeddelelse hæfter Laura Rosenvinge (S), som er forperson for Borgerrådgiverudvalget, sig ved, at der generelt er styr på retssikkerheden. Men hun ser også potentiale for forbedring.
- Vi skylder den enkelte borger, der møder en sagsbehandling, som ikke er i orden, og hvor retssikkerheden måske endda er udfordret, at vi lytter, tænker os om, retter op og lærer af det, siger hun i meddelelsen.
/ritzau/