Læger overbehandler patienter af frygt for klager

Masser af skanninger og blodprøver kunne spares, hvis ikke lægerne var bange for at blive ramt af en klagesag.

Artiklens øverste billede
Ifølge undersøgelsen er knap hver fjerde læge ofte eller meget ofte bekymret over risikoen for at få en patientklage. Arkivfoto Johan Mikkelsen

Frygten for at blive ramt af en klagesag får dagligt eller hver uge hver fjerde læge til at bestille undersøgelser af patienterne, der ikke er fagligt begrundede, bare for at have ryggen fri.

Det viser nye tal fra en rundspørge blandt mere end 2500 af Lægeforeningens medlemmer.

Ud over de unødvendige undersøgelser får bekymringen for klager én ud af seks læger til at ordinere en behandling, som heller ikke er nødvendig.

Undersøgelsen viser, at der ikke er tale om unge læger, men ofte læger med stor erfaring.

For Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, er det et klart bevis for, at det eksisterende patientklagesystem hverken gavner patienter eller læger og skal laves om.

- Undersøgelsen viser, at vores klagesystem i dag har fokus på placering af skyld fremfor læring af de fejl, der desværre sker, og at det i sidste ende udfordrer patientsikkerheden, siger hun.

Ifølge undersøgelsen er knap hver fjerde læge ofte eller meget ofte bekymret over risikoen for at få en patientklage.

- Det er alvorligt, når den bekymring rykker ind i den vigtige dialog med patienten, siger hun.

Hun slår fast, at læger ikke må føle sig så pressede af frygt for klager, at de undersøger eller behandler mod bedre vidende.

- Det skaber både en øget risiko for patienten og er skidt for økonomien i et presset sundhedsvæsen at lave overflødige indgreb såsom ekstra skanninger og blodprøver, siger Camilla Rathcke.

Direktøren for Danske Patienter, Morten Freil, kalder det dybt problematisk, at kontakten mellem læge og patient på den måde svigter.

- Det har store økonomiske konsekvenser, som når OECD tidligere har påvist, at 20 procent af alle behandlinger er overflødige eller direkte skadelige, siger han.

Overført til danske forhold kunne man dermed spare op mod 20 procent af cirka 200 milliarder kroner, altså 40 milliarder kroner.

- Tænk, hvad man kunne udrette for den svimlende sum, hvis bare noget af det kan fjernes. Der er et kæmpepotentiale i at skære det overflødige fra, som ikke bunder i lægefaglige hensyn.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.