DSB indfører krav om cykelpladsbillet i tog

DSB indfører krav om køb af pladsbillet til cyklen på DSB's afgange med fjern- og regionaltog.

Artiklens øverste billede
Fremover er det et krav at bestille en pladsbillet til sin cykel på DSB's fjern- og regionaltog. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

DSB indfører ny cykelbillet, oplyser DSB torsdag.

Fremover vil cykelpladsbillet være et krav for at få cyklen med i fjern- og regionaltog.

Tidligere har der været krav om pladsbillet til cyklen i intercity- intercitylyn og lyn+ om sommeren fra 1. maj til 31. august, fremgår det af DSB’s hjemmeside.

Med den nye cykelpladsbillet bliver der ensartede regler for cykler i DSB’s fjern- og regionaltog hele året.

Formålet er at gøre det nemt og overskueligt for kunderne at rejse med sin cykel, oplyser DSB.

- Vores kunder har længe ønsket større sikkerhed for, at der rent faktisk er plads, når man skal have cyklen med i toget, siger kommerciel direktør i DSB Jens Visholm.

Cyklistforbundet jubler over de nye regler.

- Det er en kæmpe gevinst, siger Klaus Bondam, der er direktør i Cyklistforbundet.

- Det er noget, vi har lagt pres på i mange år, så det er en stor sejr for os i Cyklistforbundet.

Indtil nu har man skullet ringe til DSB for at købe en cykelpladsbillet og derefter hente billetten i en billetautomat. Alternativt kunne man købe billetten i 7-Eleven-butikker på togstationen.

- Det var ekstremt omstændigt, siger Klaus Bondam.

Den nye cykelpladsbillet kan bestilles fra den 1. juli via DSB-appen og koster 20 kroner, uanset hvor i landet man skal hen.

Tidligere har det ikke været muligt at bestille en pladsbillet til sin cykel i regionaltoge.

Det er fortsat gratis at tage cyklen med i S-toget, oplyser DSB.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.