Kronprinsparret er dybt rystet over afsløringer af vold og krænkelser på Herlufsholm – forventer »nødvendige« ændringer

Kronprinsparret vil i den kommende tid »følge de ændringer, som er åbenlyst nødvendige« på kostskolen Herlufsholm efter TV2-dokumentar har afdækker en lang række historier om vold og overgreb på den berømte skole.

Artiklens øverste billede
Kronprinsparrets ældste søn, prins Christian, går i gymnasiet på Herlufsholm. Også prinsesse Isabella skal efter planen begynde på kostskolen i 9. klasse efter sommerferien. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er dybt rystede over fortællinger om vold, krænkelser og overgreb begået af elever på kostskolen Herlufsholm i Næstved.

Beskrivelser, som fremgår af en ny TV2-dokumentar om den prestigefyldte skole, hvor også kronprinsparrets ældste søn, 16-årige prins Christian, i dag er elev.

I en udtalelse fra Kongehuset udtrykker kronprinsparret dyb bekymring over afsløringerne:

»Som forældre til et barn, der går på Herlufsholm, er vi dybt rystede over de vidnesbyrd, der kommer frem i den aktuelle dokumentar om skolen.«

»Det er hjerteskærende at høre om systematisk mobning og om den krænkelses- og voldskultur, som mange har været en del af. Det er helt uacceptabelt.«

»Som forældre forventer vi, at skolen effektivt sikrer en kultur, hvor alle er trygge og en del af fællesskabet, og vi vil i den kommende tid følge de ændringer, som er åbenlyst nødvendige,« skriver kronprinsparret.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Voldsomme vidnesbyrd

TV2-dokumentaren »Herlufsholms Hemmeligheder« har talt med næsten 50 tidligere elever på kostskolen. Mens nogle ifølge udsendelsen har været glade for deres tid på skolen, fortæller flere andre – anonymiseret – om en kultur, hvor de ældre elever ofte bruger vold over for de yngre. For eksempel tæsk om natten på skolens sovesale.

Der er også beretninger om forskellige episoder med seksuelle krænkelser og mobning.

To tidligere elever står frem med ansigt og fornavn og beskriver en række voldsepisoder, de selv har overværet, mens en anden anonym elev siger, at det »nærmest var et ugentligt ritual,« at 1.g’ere fik tæv af ældre elever på skolens sovesale.

I november 2021 blev fire gymnasieelever bortvist efter voldsomme, krænkende episoder, der var optaget på video.

Rektor genkender ikke billedet

Herlufsholms rektor Mikkel Kjellberg har udtalt, at han ikke kan genkende det billede af en voldskultur, som TV2-dokumentaren tegner. Onsdag meddelte skolen dog, at den nu iværksætter en uvildig advokatundersøgelse af forholdene, som beskrives i programmet.

Herlufsholm har i mange år haft ry for at være et hårdt sted. Den berømte eliteskole bygger på årelange traditioner og ritualer og har eksisteret i mere end 450 år.

Der går næsten 600 elever på Herlufsholm, som både tilbyder grundskole, 10. klasse og gymnasium.

Kronprins Frederik sagde tidligere torsdag til Ekstra Bladet, at det endnu var for tidligt at overveje, om kostskolen er det rigtige sted for prins Christian.

Prinsens lillesøster, prinsesse Isabella, skal efter planen begynde på Herlufsholm i 9. klasse efter sommerferien.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.