• Artiklen opdateres

Kommission: Pensionsalderen bør stige langsommere

Kommissionen fremlagde onsdag sit bud på, hvordan fremtidens pensionssystem i Danmark kan se ud.

Artiklens øverste billede
Pensionskommissionen fremlagde onsdag sine anbefalinger. Arkivfoto: Stine Bidstrup

Der skal lettes på speederen for, hvor hurtigt pensionsalderen i fremtiden skal stige. Sådan lyder et af hovedbudskaberne fra den såkaldte pensionskommission, som onsdag fremlagde sine længe ventede anbefalinger.

Forslaget betyder, at personer, der i dag er 18 år, vil kunne gå på pension to år tidligere, end hvad det nuværende pensionssystem dikterer. Kommissionen foreslår altså at sænke den såkaldte stigningstakt for pensionsalderen fra 2045.

»Det indebærer, at det fremover kun er en stigende levetid for personer netop på folkepensionsalderen, som vil medføre en højere folkepensionsalder. Dermed undgår man at forhøje folkepensionsalderen med udgangspunkt i levetidsforbedringer, der sker for yngre aldersgrupper,« lyder det i en pressemeddelelse.

I spidsen for kommissionen står Jørn Neergaard Larsen, jurist og tidligere beskæftigelsesminister.

»Med Kommissionens anbefalinger søger vi at sikre holdbarhed og retfærdighed i vores pensionssystem,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Anbefalingen skal ifølge kommissionen skabe »en mere generationsmæssig retfærdig og derved mere troværdig og robust indeksering.«

Kommissionen foreslår konkret en række justeringer af den nuværende levetidsindeksering, som pensionsalderen beregnes på baggrund af.

Fremover skal folkepensionsalderen reguleres med levetidsstigningen for personer, der befinder sig på den senest vedtagne folkepensionsalder.

»Det er en lempelse i forhold til det nuværende system, hvor levetiden altid opgøres ved en alder på 60 år, og hvor levetidsforbedringerne sidst i arbejdslivetderfor medvirker til at forhøje folkepensionsalderen.«

Derudover vil man tage udgangspunkt i en fordeling, hvor pensionsalderen svarer til 80 procent af gennemsnitslevealdereren. Det adskiller sig fra den nuværende regulering, hvor hele levetidsstigningen forlænger arbejdslivet.

Sagt mere firkantet, betyder det, at alle generationer får mulighed for at tilbringe en lige stor andel af livet på pension.

Kommissionens fastslår samtidig, at ændringen er »i overensstemmelse med en holdbar finanspolitik – også i samspil med nylig politisk aftale om løft af forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP.«

Hvis anbefalingen om en lempelse af pensionsalderen vedtages, vil det koste statskassen 4,3 mia. kr. i 2050, 19,3 mia. kr. i 2070 og 27,1 mia. kr. i 2100 i provenu.

Kommissionen havde fået som bunden opgave at afdække virkningerne og konsekvenserne af, at man lader folkepensionsalderen stige i et langsommere tempo for årgange, som går på pension fra 2040.

Kommissionen blev nedsat i august 2020 forbindelse med den politisk aftale om ret til seniorpension for nedslidte indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Det er nu op til landets politikere at afgøre, om anbefalingerne skal blive til virkelighed.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.