Spækhugger i Limfjorden har flyttet sig - den lever endnu

Den store hval, som har ligget i Limfjorden siden påske, ser svækket ud, mener vildtkonsulent Ivar Høst.

Den spækhugger, der har ligget i Limfjorden i Nordjylland siden den 8. april, har nu flyttet sig et par hundrede meter.

Det er konstateringen fra vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Ivar Høst.

Han var fredag morgen ude for at tilse den store hanhval.

- Da jeg var nede at se efter den i morges, kunne jeg ikke finde den. Den lå ikke, hvor den plejer at ligge, forklarer han.

I stedet var den at finde maksimalt et par hundrede meter længere mod Limfjordsbroen.

Om det er spækhuggeren selv, der har taget et par svømmetag, eller om det er strømmen eller en bovbølge, som har drevet den længere mod Limfjordsbroen, er uvist. Men sandsynligheden taler for det sidste, mener Ivar Høst.

- Den har en udblæsning og trækker vejret, så den er stadig levende. Jeg vil gætte på, at det er, som det har været de seneste dage, altså en spækhugger, der ligger stille.

- Fremtidsudsigterne ser dystre ud. Det er så unormal en adfærd for en hval at ligge stille så længe, siger vildtkonsulenten.

- Hvor jeg de første dage håbede på, at den ville få det bedre og svømme sin vej, er jeg nok nået dertil, hvor jeg tror, at den inden for en eller anden tidshorisont dør, desværre.

Spækhuggere kan blive op til ni meter lange og veje over ni ton. De spiser i gennemsnit op mod 250 kilo mad om dagen.

Men den, der ligger i Limfjorden, har ikke indtaget føde i lang tid, forklarer Ivar Høst, som ikke kan komme nærmere, hvor længe den kan have tilbage af energidepoter.

- Den har ikke taget føde til sig, og dermed får den heller ikke meget væske. Så dens tilstand må være meget presset, siger han.

Spækhuggeren har, siden den blev fundet, overrasket fagfolkene. Dyret er inspiceret flere gange, uden der har været ydre tegn på sygdom.

Den har ligget på bunden, hvor den har støttet på med finnerne. Vurderingen har hidtil været, at der må være noget galt med hvalen indvendigt.

Spækhuggeren har været på lavt vand tre gange. I november i Øster Hurup, i forrige weekend ved Hals og nu lidt længere ude end Nørre Uttrup Lystbådehavn.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.