Morfinen blev Mads Dybtveds fortrolige ven, da kroniske smerter begyndte at diktere hans liv
Det, der begyndte som en brændende fornemmelse i benene, var tæt på at få Mads Dybtved til at opgive livet. Men da det så allersværest ud, lærte han en vigtig ting. I dag lever han med sine kroniske smerter, men vejen dertil har kostet mere end evnen til at gå uden stok.
»Omkring december 2018 var jeg oppe og spise så meget morfin, at det receptpligtige slet ikke var nok. Jeg …«
Mads Dybtved stopper midt i sætningen. Han tænker sig om og fortsætter:
»Eller var det i 2019? Nej, det var i 2018, jeg blev pensionist i 2019. Det er det dér med hukommelsen ... det beklager jeg.«
Sådan har det ikke altid været for den nu 42-årige førtidspensionist. Mads Dybtved havde styr på livet. Han arbejdede som tekniker i en stor it-virksomhed, var lykkeligt gift med to børn som udbytte og brugte weekenderne på sin passion – at vende plader som dj.
Men tiltagende smerter og føleforstyrrelser i hans ben satte en brat stopper for det liv.