Se med her: Støttekoncert til fordel for ukrainere på flugt
Koncerten går i gang søndag kl. 16.
Søndag kl. 16 bliver der afholdt støttekoncert til fordel for ukrainere på flugt.
Det sker på Vejle Musikteater, men har du ikke mulighed for at møde op fysisk, så er der alternativer.
Koncerten bliver nemlig livestreamet fra kl. 16, hvor den går i gang.
Til støttekoncerten vil du kunne opleve Jørgen Olsen fra Brødrene Olsen, som første gang opfører sin nye sang, »Fight for Freedom«, der netop er blevet udgivet på baggrund af situationen i Ukraine.
Laurits Emanuel fra Fyr og Flamme og Ronnie Atkins, forsanger i Pretty Maids, vil også optræde.
Derudover optræder sangskriveren Gunilla med sin nye sang, »Solsikker«, som er skrevet på baggrund af situationen i Ukraine.
Se koncerten ved at klikke her
Man kommer også til at møde Sergiy Panasyuk fra den ukrainske forening Klub Ukraina og borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen.
Sidste weekend var der også støttekoncert arrangeret af TV 2 og DR på Rådhuspladsen i København.
Her indsamlede man mere end 165 mio. kr.