Indsamling satte rekord: Danskere støtter ukrainere i nød

Folkekirkens Nødhjælp har ikke tidligere haft en så flot landsindsamling, som det var tilfældet søndag.

Der er yderligere millioner på vej fra Danmark til de ukrainere, der flygter fra krigen i hjemlandet.

Søndag afholdt Folkekirkens Nødhjælp sin årlige landsindsamling, og her blev der i alt smidt over 17 millioner kroner i raslebøsserne. Det er ny rekord i landsindsamlingens 24-årige historie.

Halvdelen af pengene går til nødhjælpsarbejde i og ved grænsen til Ukraine, den anden halvdel går til at hjælpe fattige, der er ramt af klimaforandringerne.

Og selv om der lørdag blev samlet mere end 165 millioner kroner ind i forbindelse med den tv-transmitterede støttekoncert ”Sammen for Ukraine”, så var danskerne altså ikke færdige med at sende penge og tanker til det krigshærgede land.

- Vi har haft flere indsamlere på gaden, end vi plejer, og vi kan høre på de tilbagemeldinger, vi har fået, at der er blevet givet større beløb, end vi er vant til.

- Så der har været en rigtigt positiv oplevelse omkring det at ville hjælpe, siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen til Ritzau.

Hun fortæller, at hvor man normalt kan mønstre omkring 10.000 indsamlere, så har der søndag været mere end 12.000 på gaden - og mange af dem er kommet til, efter at organisationen besluttede sig for at lade ukrainerne få del i de indsamlede midler.

Pengene, der er indsamlet, kan hurtigt blive omsat til hjælp. Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med en partnerorganisation i Ungarn, der har været involveret i socialt arbejde i Ukraine i ti år.

Partneren er faktisk allerede i gået i gang med en humanitær indsats, efter at krigen er brudt ud.

Der bliver både delt fødevarer, tøj og tæpper ud i den vestlige del af Ukraine, ligesom der også er oprettet faciliteter ved grænsen mellem Ungarn og Ukraine, hvor flygtede ukrainere kan få husly, mad og mobilforbindelse.

Foruden de penge, der blev indsamlet søndag, får Folkekirkens Nødhjælp andel i pengene fra ”Sammen for Ukraine”, der fordeles blandt 18 nødhjælpsorganisationer.

Folkekirkens Nødhjælp får 12,5 millioner kroner af de 165 millioner, der blev indsamlet ved den lejlighed.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.