»Jeg var nok et sært barn« - Frederik Thordal har ramt jackpot med en helt særlig niche

Frederik Thordal er en stille og rolig, ung mand på 31 år.

De jyske og ydmyge rødder i marv og ben gør for eksempel, at han siger heldig, når han lige så vel kunne sige dygtig.

Der findes dog en nøgle til at folde ham ud.

Nævn grønlandsk kunst for ham. Eller færøsk.

Så sker der noget.

»Altså ..., jeg er lidt svær at stoppe, når jeg først kommer i gang,« siger han, mens han trækker den ene skuffe efter den anden ud for at vise klenodier fra den grønlandske kunstscene.

Egentlig var han godt i gang med en karriere som erhvervsøkonom, hvor han styrede et budget på en halv milliard hos Psykiatrisk Hospital i Aarhus, men kunstinteressen førte ham et andet sted hen, og da hans kone fik job som læge på Færøerne, besluttede han sig for at udleve en gammel drøm om at handle med grønlandsk og færøsk kunst.

»Det skyldtes også, at øget centralisering fjernede en del af den frihed og det ansvar, jeg havde i mit job på Psykiatrisk Hospital.«

Basen er Spinderihallerne i Vejle, og han bor også i byen med sin kone Sara, der er læge på Vejle Sygehus, samt parrets datter Vilde på to år.

»Jeg er født i Bryrup, men familien flyttede til Velling i Vestjylland, og da jeg var 11 år, flyttede vi til Grønland, hvor mine lærerforældre fik arbejde. Min far er også kunstner, så jeg fik tidligt indblik i Grønlands rige kunsttradition, og jeg lærte for eksempel at dreje perler ud af narhvalstænder. Vi flyttede derop, da jeg var 11 år, og vi flyttede derfra igen, da jeg var 15 år, og de år gjorde et uudsletteligt indtryk på mig,« fortæller Frederik Thordal.

Allerede i en alder af 12-13 år indledte han sit virke som selvstændig i kunstbranchen, da han solgte materialer til de grønlandske kunstnere, og cirka på samme tid etablerede han sin egen kunstsamling med indkøbet af de første værker.

»Jeg var nok et lidt sært barn,« siger han med et skævt smil.

I dag driver han Thordals, som i sit første regnskabsår omsatte for 700.000 kr., mens den var steget til 2,2 millioner kr. i det seneste regnskabsår.

»Jeg har været heldig at ramme et sweet spot,« lyder den ydmyge forklaring på den markante omsætningsfremgang:

»Priserne på færøsk kunst er eksploderet på det seneste, og det er der flere forklaringer på. Én af dem er, at færøsk kunst for år tilbage blev solgt i store mængder til blandt andet Danmark, fordi færingerne ikke havde penge til at investere kunst. I dag er der på Færøerne en stor interesse for, og økonomiske muskler til, at bringe den færøske kunst hjem igen, og det er der, jeg har fundet en rolle at spille,« fortæller han, og fortæller, at beslutningen om at blive selvstændig kunsthandler også skabte den ønskede fleksibilitet i forhold til, at familien nu også rummede et barn.

I forhold til at opkøbe færøsk kunst i Danmark foregår søgningen blandt andet via annoncer i Jyllands-Posten, på auktioner, Den Blå Avis samt naturligvis via netværk, og han har både ordentlighed samt færingernes evne til at forhandle med sig i jagten.

»Det er vigtigt for mig at kunne handle med mine kunder gentagne gange, og jeg vil hellere tjene lidt mindre, men til gengæld lave mange handler. På den måde får jeg flere af de møder med kunder, som jeg synes er det, der gør arbejdet sjovt. Rigtig mange sætter deres kunst til salg på auktioner, men det er egentlig ofte ærgerligt. En kunsthandler som jeg selv, tilbyder ofte en højere pris for værket end auktionshusene, fordi auktionshusene selvfølgelig også tager sig betalt for deres ydelser,« fortæller Frederik Thordal.

Villigheden til at betale for at bringe kunsten hjem til Færøerne er der, som han siger, så det er et lukrativt marked, men på det seneste har priserne bevæget sig opad med eksplosiv fart.

»Jeg opkøber færøsk kunst, som jeg forsøger at sælge på det danske marked, men det er for det meste færinger, der køber værkerne. Derudover samarbejder jeg med galleriet på Færøerne om både salg og indkøb, og det motiverer mig at fortælle danskere om den rige kultur, der findes i den grønlandske og færøske del af rigsfællesskabet. Jeg laver også udstillinger med færøske og grønlandske kunstnere i Spinderihallerne, og jeg forsøger at trække flere kunstnere til Danmark for at flere danskere kan opleve, hvad grønlandsk og færøsk kunst byder på.«

Derfor skal flere af værkerne på kontoret også snart pakkes ned og sendes mod nord, dog ikke billedet skabt af Sámal Joensen-Mikines, der stammer fra Færøernes vestligste ø Mykines, og kaldes den færøske malerkunsts fader, for værket er netop solgt til en kunde i Danmark.

»Jeg er ekspert på et forholdsvis smalt område, og jeg er da bekymret som alle andre i forhold til krigen i Ukraine, for færøsk kunst og Rusland hænger også sammen.«

Han har som sin primære mission at sprede kendskabet til færøsk og grønlandsk kunst i Danmark, fordi det er vigtigt at udvikle kunstscenen inden for Rigsfællesskabet, som han siger.

»Mange færøske kunstnere er uddannet i Danmark, og der findes mange danske kunstnere, der lader sig inspirere af for eksempel Færøerne. Det skal vi vedvarende værne om,« siger Frederik Thordal, mens han viser forskellige værker frem på kontoret.

Blandt andet et hvalros-kranie, en narhvalstand, grønlandske tupilakker fra inuitkulturen samt ikke mindst den unikke bøje, amerikanere brugte som informationsteknologi i 1904.

»Det er altid svært at prissætte den slags, men jeg har den til salg for 32.000 kr., og den er intakt og i en meget fin stand. Jeg har dog set lignende bøjer gå til omkring 100.000 kr. på auktioner,« siger Frederik Thordal, der som udgangspunkt køber alle sine værker i stedet for at have dem i kommission.

Han sælger blandt andet til Nationalmuseet i Danmark og Kunstmuseet i Nuuk, og han er faktisk også uddannet indlandsis-guide, men det sidste holder han lidt igen med, da han ikke føler sig godt nok uddannet til det i dag.

»Det er bestemt ikke uden risiko at føre gæster rundt på indlandsisen og fire dem over gletsjere eller ned i dybe revner i isen. Det tænkte man jo ikke over, da man var i begyndelsen af 20’erne, men nu er det anderledes,« erkender han, inden han forsøger med ord at beskrive sin begejstring for Grønland.

Det er svært, for »Grønland er så vild«, som han siger.

»Har du været på Færøerne,« spørger han, og da svaret er nej, slår han tilbage med det samme:

»Det skal du!«

Selv er han i gang med at tilføje et ekstra ben til sin virksomhed, og det sker i samarbejde med naboen i Spinderihallerne, Mia Wissing Jessen, der står bag Drivkraft.

Saga Nord, kalder de webshoppen, og det er Mia Wissing Jessen, der ejer siden, men mange af værkerne, som er til salg, ejer Frederik Thordal.

»Vi har undtagelsesvis netop sat nogle ukrainske kunstværker til salg og donerer et førstehjælps-kid til Ukraine for hvert solgt værk,« siger Frederik Thrdal, der med Saga Nord samler og sælger værker, der visuelt fortæller om nordens på samme tid yndige og barske natur - men også værker der rummer vores humor samt vores finurlige og til tider mystiske sind.

»Det er noget af det unikke ved at være her i Spinderihallerne - der opstår samarbejder på tværs - og jeg samarbejder eksempelvis også med Kåre Deichmann, som indrammer flere af mine billeder, mens jeg også samarbejder med Early Nature, der laver eksklusive knive,« fortæller Frederik Thordal, som til tider godt kan fange sig selv, når han står og nørder med eksempelvis den grønlandske kunsthistorie.

»Det er sådan lidt ..., altså, hvad laver du egentlig, Frederik?

Han kigger roligt op på væggen med de mange færøske værker, som snart rejser mod nord med skib.

»Men det er helt rigtigt,« siger han.