Staten kompenserer nulevende grønlandske eksperimentbørn

I december stævnede seks grønlændere den danske stat. Forlig betyder, at de modtager 250.000 kroner hver.

Artiklens øverste billede
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) erklærer sig "glad for, at de seks personer nu får en godtgørelse fra staten". Tidligere har staten afvist et forlig. Arkivfoto: Finn Frandsen

Seks grønlændere, der som led i et socialt forsøg blev sendt til Danmark i 1951,

modtager hver 250.000 kroner i kompensation fra den danske stat.

Det sker, efter at der er indgået forlig i en sag med de seks.

Det oplyser Social- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse. Pressemeddelelsen er fra fredag. Mandag skriver flere grønlandske medier, herunder KNR, om udviklingen i sagen.

I alt blev 22 grønlandske børn sendt til Danmark som del af forsøget. Seks af dem lever stadig. Det er de seks, som får udbetalt en kompensation.

I december 2021 stævnede de den danske stat. De mener, at det var en krænkelse af deres ret til privat- og familieliv, da de blev sendt til Danmark.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), gav i december 2020 en officiel undskyldning for de svigt, børnene blev udsat for.

Den officielle hensigt med forsøget var at give dem dansk baggrund og sprog, så de var bedre klædt på til resten af livet.

I det sociale eksperiment var det forventet, at børnene skulle lægge det grønlandske af sig for senere at blive en dansktalende elite i Grønland.

Børnene fandt først senere ud af, at de havde været en del af et forsøg.

Regeringen har tidligere afvist at indgå forlig med de såkaldte eksperimentbørn uden om domstolene.

I maj sidste år skrev social- og ældreminister Astrid Krag (S) i et folketingssvar, at ”regeringen mener, at selve anerkendelsen af fortidens fejl er det centrale”.

Men i pressemeddelelsen erklærer hun sig alligevel ”glad for, at de seks personer nu får en godtgørelse fra staten”.

- Flytningen af børnene er et mørkt kapitel i Grønlands og Danmarks fælles historie, og det må vi ikke lukke øjnene for.

- Det, der skete, har haft store negative konsekvenser for børnene, som mistede deres sprog, deres kulturelle identitet og tilknytningen til deres familier, udtaler hun i pressemeddelelsen.

De seks, der modtager erstatning, er omkring 80 år i dag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.