Ventetiden næsten firedoblet: Udenlandske læger venter i snit tre år på at komme i arbejde
Når en læge udenfor EU ansøger om autorisation til at arbejde i Danmark, må vedkommende i gennemsnit vente hele tre år med at få sin ansøgning vurderet. I 2018 var ventetiden kun 10 måneder. Folketingets ombudsmand kalder det »alt for lang tid«.
I 2018 tog det 10 måneder. I 2021 var ventetiden 28 måneder. Og nu har den sneget sig op på 36 måneder.
Det er alt for lang tid. Ikke mindst når man tager i betragtning, at sagerne i realiteten ligger stille i stort set hele denne periode, og at sagerne normalt er ukomplicerede og hurtige at behandleNiels Fenger, Folketingets Ombudsmand
Når en læge fra et land uden for EU søger om lov til at arbejde i Danmark, går der cirka tre år, fra Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget ansøgningen, til styrelsen vurderer, om lægens uddannelse er egnet til at blive afprøvet i praksis.
Det er på trods af, at selve vurderingen af en enkelt ansøgning kun tager to til fem dage.
Det viser en undersøgelse, som Folketingets Ombudsmand har foretaget siden juni 2021, efter Jyllands-Posten skrev en række artikler om emnet. Ombudsmanden kritiserer udviklingen.
»Det er alt for lang tid. Ikke mindst når man tager i betragtning, at sagerne i realiteten ligger stille i stort set hele denne periode, og at sagerne normalt er ukomplicerede og hurtige at behandle,« siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.
Udviklingen sker på trods af, at Danmark igennem lang tid har været i »akut« mangel på læger, som statsminister Mette Frederiksen tidligere har udtrykt det.
Ved seneste optælling i slutningen af juni sidste år var der 1224 udenlandske læger, der stod i kø til at få deres ansøgning godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Her skal ansøgerne have vurderet deres faglige og sproglige evner, inden de kan komme til Danmark og arbejde.
Men det er netop mængden af ansøgere, der ifølge styrelsen er årsag til, at flaskehalsen vokser og vokser. Der har nemlig været en markant forøgelse af antallet af ansøgere de seneste år, ifølge styrelsen. Samtidig er antallet af sagsbehandlere forblevet uændret, så det fortsat svarer til 1,5 årsværk.
Den forklaring giver Niels Fenger dog ikke meget for.
»Det kan ikke legitimere udviklingen. Hvis der var en umiddelbar chokeffekt på et tidspunkt, så kan det forklares. Men her er der tale om en langvarig udvikling, og så må myndighederne tage bestik af situationen,« uddyber Folketingets Ombudsmand.
I Sundhedsministeriet er man nu gået i gang med at undersøge, hvordan man kan optimere behandlingstiderne. Samtidig har regeringen afsat 23 mio. kr. på finansloven for 2022 til at komme af med bunken af ansøgere, der står i kø.
I 2021 var der over 150.000 danskere, der ikke havde nogen fast læge tilknyttet.