Drikkedunke til sport afgiver hundredvis af kemikalier

Når vand er timevis i plastdrikkedunke, opsamler det kemikalier. Flere kan skade vores helbred, viser studie.

Der er tilsyneladende flere hundrede forskellige kemiske stoffer i sportsdrikkedunke lavet af blød plast.

Det viser et nyt studie, som forskere fra Københavns Universitet (KU) ifølge en pressemeddelelse har gennemført.

De kemiske stoffer er fundet i postevand, som er blevet opbevaret i sportsdrikkedunke af blød plast.

Nogle af dem er potentielt sundhedsskadelige.

Det er to kemikere fra Københavns Universitet, der har undersøgt, hvilke kemiske stoffer som populære typer sportsdrikkedunke af blødt plast afgiver til vand. Resultatet kom bag på dem:

- Vi blev ret overraskede over det væld af kemiske stoffer, vi fandt i drikkevandet efter 24 timer i dunkene, siger Jan H. Christensen, der er professor i miljøkemi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

- Der var hundredvis af stoffer i vandet. Heriblandt stoffer som aldrig før er fundet i plastik, og stoffer som er potentielt sundhedsskadelige.

- Og efter en tur i opvaskemaskinen er der flere tusinde, siger han i pressemeddelelsen.

I forsøgene har forskerne efterlignet de måder, som mange normalt bruger sportsdrikkeflasker på. Altså, at man ofte drikker vand, der har stået i flere timer i dunken.

Forskerne lod almindeligt postevand stå i både nye og brugte drikkedunke i 24 timer. Det var både før og efter maskinopvask. Flaskerne blev desuden skyllet grundigt i postevand, efter at de havde været i opvaskemaskinen.

Blandt de kemikalier, som forskerne har fundet, er der 400 forskellige stoffer, som kom fra flaskernes plastmateriale.

Samtidig fandt forskerne 3500 stoffer, som stammer fra sæben i en opvaskemaskine.

Ifølge forskerne er mange af stofferne ukendte, og de er altså ikke blevet identificeret endnu.

Der er dog allerede nu nogle stoffer i vandet, som bekymrer forskerne, fordi de blandt andet er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Derudover har de påvist et stof, som også findes i myggespray.

Om fundene betyder, at vandet i drikkedunkene er direkte sundhedsskadeligt, er dog endnu for tidligt at konkludere.

Det siger Selina Tisler, der er postdoc ved Plante- og Miljøvidenskab på KU og førsteforfatter på studiet.

- Fordi stofferne er i vandet, er det ikke ensbetydende med, at vandet er giftigt og påvirker os mennesker. Men problemet er, at vi ikke ved det.

- Og i udgangspunktet er det ikke særlig fedt at drikke hverken sæberester eller andre kemikalier, siger hun i pressemeddelelsen.

Jan H. Christensen tilføjer:

- Selv om vi endnu ikke kan sige, om stofferne i drikkedunkene påvirker vores helbred, vil jeg i al fald selv bruge en glasflaske eller en kvalitetsflaske af rustfrit stål fremover.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.