Russisk ambassadør reagerer på dansk oprustning

Minskaftalen fra 2015 er nøglen til deeskalering af situationen i Østukraine, mener Ruslands ambassadør i Danmark.

Artiklens øverste billede
F-16 kampfly er en del af det øgede danske beredskab. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den danske beslutning om at bidrage til Natos afskrækkelsesberedskab med en kampbataljon med 700-800 soldater og et par kampfly til Bornholm bliver ikke set på med milde øjne fra russisk side.

Det står lysende klart, efter at Jyllands-Posten har henvendt sig til den russiske ambassade i Danmark for at høre, hvad russerne mener om det danske initiativ, der angiveligt sker som modtræk til den russiske opmarchering af over 120.000 kampklare soldater, kampvogne, raketsystemer og andet militært udstyr nær grænsen til Ukraine.

»Danmark har som suveræn stat al ret til selv at vurdere sikkerhedssituationen og til at træffe passende foranstaltninger for at styrke den. Men hvis Danmark samtidig mener, at en styrkelse af dets væbnede styrkers operationelle beredskab og flytning af kampfly til Bornholm på nogen måde kan bidrage til at mindske spændingen omkring Ukraine - så er det en forkert vurdering,« siger Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin.

Når Rusland har opmarcheret så mange soldater og militært udstyr på sin egen side af grænsen til Ukraine, så skyldes det ifølge Vladimir Barbin ønsket om af forebygge spændingerne i området og forhindre ustabilitet ”i det russiske territorium,” som ambassadøren udtrykker det og bedyrer, at Rusland ikke vil angribe Ukraine.

»Rusland har ingen planer om et militærangreb på Ukraine,« siger Vladimir Barbin, idet han tilføjer, at Rusland er nødt til at tage højde for de gentagne udtalelser fra Kiev om Ukraines ”krigstilstand” med Rusland. Udtalelser som ifølge Barbin også blev fremsat under det nylige besøg af Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, i Danmark.

Rusland har ingen planer om et militærangreb på Ukraine

Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør i Danmark

Minskaftalen blev indgået mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig 12. februar 2015 og indeholdt en aftale om våbenhvile og en plan for fred i Ukraine.

Så sent som i januar understregede Frankrigs præsident Emmanuel Macron efter sit møde med Ruslands præsident Vladimir Putin, at såvel Rusland som Ukraine står ved den gamle aftale fra 2015.

»Men desværre viser København ikke sin holdning til disse aftaler, som blev godkendt af FN’s Sikkerhedsråd i 2015. I stedet har Danmark overvejet at levere våben til Ukraine. Sådanne handlinger fra Nato-lande generelt og Danmark i særdeleshed kan næppe lette konfliktløsningen i det østlige Ukraine,« siger Vladimir Barbin til Jyllands-Posten.

Om Danmark kan forvente nogle repressalier fra Rusland som følge af sine militære bidrag til Natos afskrækkelsesberedskab svarer ambassadøren ikke på overfor Jyllands-Posten. Men i et interview i Altinget 20. januar luftede Vladimir Barbin muligheden for en militær reaktion fra russisk side:

»Hvis russiske bekymringer fortsat bliver ignoreret, kan militærtekniske reaktioner, der skaber lignende sårbarheder for Nato-landenes nationale sikkerhed samt en reduktion af de eksisterende militære trusler mod Ruslands sikkerhed, ikke udelukkes,« lød det fra ambassadøren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.