Litauisk tigger taber principiel højesteretssag til den danske stat

En litauisk mand har ikke fået krænket sine menneskerettigheder. Det afgør Højesteret onsdag og stadfæster også dommen på 60 dages fængsel, som manden blev idømt i landsretten, på baggrund af at han gentagne gange har tigget. Tiggeri er i strid med straffelovens paragraf 197.

Mandens advokat, forsvarsadvokaten Eddie Omar Rosenberg Khawaja, noterer sig dommen. Han har dog ikke haft mulighed for at videregive den til sin klient, da han ikke ved, hvor den litauiske mand befinder sig, og han har ikke haft kontakt til ham i et par år.

Eddie Omar Rosenberg Khawaja havde forinden domsafsigelsen sagt, at sagen handlede om, hvorvidt lovgivningen om tiggeri er imod retten til privatliv, men retten mente ikke, at det strider imod Menneskerettighedskonventionen.

Højesteret vurderede, at på grund af adgangen til offentlig hjælp for personer i nød, som opholder sig i landet, er det usikkert, i hvor høj grad tiggeri i Danmark er beskyttet af Menneskerettighedskonventionen. Derudover er det berettiget at gribe ind i retten til privatliv, hvis det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt for at opretholde ro og andres sikkerhed.

»Jeg savner en konkretisering af, hvad det er for en hjælp, der tilbydes til personer, der er faldet helt uden for det almindelige system og lever på gaden uden adresser og kontakt til det offentlig,« siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

Papkrus kostede 60 dages fængsel

Sagen startede, da den litauiske mand i januar 2020 tiggede ved indgangen til Københavns Hovedbanegård. Efter at han i fem minutter havde holdt et papkrus ud mod forbipasserende og raslet med det, blev han anholdt.

Han blev idømt 60 dages ubetinget fængsel og en udvisning, da det var femte gang, han blev anholdt for at tigge, og han havde rejst ind i Danmark på trods af et indrejseforbud. Dommen blev senere stadfæstet i landsretten, men efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet blev sagen onsdag prøvet ved Højesteret, da den er særlig principel.

Tiggeri blev kriminaliseret i 2017, hvor den tidligere VLAK-regering skærpede straffeloven. Hvis tiggeri sker i gågader, ved stationer, supermarkeder eller i offentlig transport, kan der tildeles 14 dages ubetinget fængsel uden advarsel. Hvis overtrædelsen gentages, kan straffen hæves.

Tiggeri er beskyttet af retten til privatliv

Ved en tidligere dom fra januar 2021 har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD, konkluderet, at tiggeri kan være beskyttet af Menneskerettighedskonventionens bestemmelse om retten til privatliv. I Schweiz blev en kvindelig tigger idømt en bøde, og da hun ikke kunne betale den, blev straffen fem dage i fængsel, hvilket EMD fandt i strid mod konventionen.

»Hvis man fortolker dommen mod Schweiz på den måde, som Højesteret gør det, er der nogle ting, som ikke er helt klare i forhold til, hvordan menneskerettighedsdomstolen egentligt ser på den danske afgørelse, og derfor synes jeg, at det vil give mening at få dommen prøvet ved Menneskerettighedsdomstolen,« siger forsvarsadvokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

Men før han kan gøre det, skal han have sin klients samtykke og underskrift inden for de næste fire måneder.

»Vi har ikke opgivet endnu,« siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja.