Nye adoptionsregler skal få flere til at adoptere danske børn

Der er brug for, at flere adopterer danske børn, og det skal nye regler gøre noget ved.

Fra tirsdag kan de, der ønsker at adoptere et barn, derfor både skrive sig på en liste med børn fra udlandet og en med børn her fra Danmark.

Sådan har det ikke været hidtil, hvor man kun kunne melde sig på en af listerne. Håbet er, at ændringen vil få flere til at melde sig til at adoptere danske børn.

De seneste år er antallet af ansøgere om at adoptere et dansk barn faldet, samtidig med at der er sket en stigning i antallet af børn, der frigives til adoption i Danmark.

Manglen på adoptivforældre til danske børn er blevet en udfordring, fortæller formand for Adoptionsnævnet Thomas Lohse.

- Meget har ændret sig de seneste par år, fordi der kommer flere og flere børn til national adoption. Dermed skal der også flere familier til, end der har været tidligere.

At der er flere børn på listen med danske børn skyldes især, at der er flere børn, der frigives til adoption uden forældrenes samtykke.

I 2015, hvor reglerne for tvangsbortadoption var betydeligt strammere, var der ingen adoptioner uden samtykke, men seks adoptioner med samtykke.

I 2020 frem til den 2. november var der 20 børn, som var tvangsbortadopteret, mens der var 12 til adoption med samtykke.

I samme periode er antallet af ansøgere på listen faldet fra 85 til 14.

Den nye ændring, der skal skaffe flere adoptivforældre til danske børn, er sat i værk af Social- og Ældreministeriet i samarbejde med en arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen noterede i en rapport fra april 2021, at det øgede antal adoptioner uden samtykke har skabt en frygt blandt adoptivfamilierne for, at adoptionen i sidste ende ikke kan gennemføres.

Ifølge Thomas Lohse er der flere fordele ved de nye regler.

Loven er nemlig stykket sammen, så man ikke kommer til at stå med to forskellige børn fra to forskellige lister.

Så snart adoptionsprocessen sættes i gang, er de organisationer, der formidler adoptionerne, forpligtet til at orientere hinanden.

- Kommer der et barn i forslag på den nationale liste, bliver ansøgningen om international adoption sat i bero. Omvendt hvis DIA (Danish International Adoption, red.) sender en ansøgning til et afgiverland, kan man ikke længere være skrevet op til national adoption, siger Thomas Lohse.

Regeringen meldte sidste år ud, at flere børn skal bortadopteres. Det fremgår i regeringens udspil ”Børnene først”, som blev præsenteret i januar 2021.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) tror, at mange ikke er opmærksomme på, at man kan adoptere et barn i Danmark.

- Og der er ingen grund til at have den begrænsning, der hidtil har været, hvor man kun kan være skrevet op på den ene liste.

- Med informationsmaterialet og det nye venteliste-system håber og tror jeg, at flere på den måde vil bidrage til at give børnene en bedre og tryggere opvækst, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

/ritzau/