Fem statsministre frem for én dronning

Fogh turde betro dronningen en hemmelighed

Anders Fogh Rasmussen (V), statsminister 2001-2009

Er der to, som kan holde på en hemmelighed, så er det Anders Fogh Rasmussen (V) og dronning Margrethe.

Da rygterne begyndte at svirre om, at Danmarks statsminister gik efter posten som generalsekretær for Nato, valgte Anders Fogh Rasmussen at orientere dronningen.

»Hun vidste det før alle os andre. Hun var den eneste i dronningeriget, der var løbende orienteret,« siger Anders Fogh Rasmussen og konstaterer, at dronningen er ivrig avislæser og følger med i både danske og internationale aviser.

»Hun var godt klar over, at der kørte en rygtestrøm. Det skyndte jeg mig at orientere hende om,« siger Anders Fogh Rasmussen, som leende afviser, at han ligesom Venstres daværende politiske ordfører gav den i rollen som ”komiske Ali” ved at afvise ethvert rygte, når han talte med dronningen.

»Nej, jeg kunne jo regne med, at hun ikke gik til Ekstra Bladet,« siger han.

Omvendt var det dronningen, som stolede fuldt og fast på Anders Fogh Rasmussen, da rygterne om kronprinsens forlovelse begyndte at brede sig.

»Dronningen gav sit tilsagn til, at kronprinsen kunne indgå ægteskab. Det vidste jeg før alle andre,« siger han og husker også, at han blev orienteret om prins Joachims skilsmisse, før det kom ud i offentligheden.

Da kronprinsesse Mary blev gravid, tog Anders Fogh Rasmussen initiativ til at få ændret tronfølgeloven, så det blev sikret, at kronprinsparrets førstefødte kunne arve tronen, uanset om det blev en dreng eller en pige, hvilket ifølge de gamle regler ville blive tilsidesat, hvis hun senere fik en lillebror.

»Det var en politisk beslutning. Dronningen gav ikke udtryk for, om hun var for eller imod,« siger Anders Fogh Rasmussen, som bemærker, at sagen illustrerer, hvordan statsministerens samarbejde ud over det rent politiske også har en mere familiemæssig karakter.

Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode blev præget af begivenhederne efter terrorangrebet på USA i 2001. Det var alvorlige ting, som han talte med dronningen om i det ugentlige referat: Danmarks engagement i Afghanistan og Irak og Muhammed-krisen.

»Den var i lang tid et tema i samtalerne med dronningen,« husker Anders Fogh Rasmussen.

Han erindrer, at i begyndelsen var samtalerne med dronningen mere formelle.

»Over tid åbnes der lidt mere for posen, og man bygger en tillid op,« siger han.

Prentet ind i hans hukommelse står deres fælles tur til pave Johannes Paul II’s begravelse, som fandt sted i Peterskirken i Rom, der med Fogh Rasmussens ord har »en meget lille parkeringsplads«, hvor der holdt biler fra alverdens statsoverhoveder.

»Problemet var, at dronningens bil holdt inderst, og det betød, at dronningen gik hvileløst rundt på pladsen bag Peterskirken i flere timer. Prins Henrik valgte at gå ud i Rom for at se på arkitektur, og da bilen endelig kom fri, da var prinsen væk. Dronningen beordrede kortegen sat i gang på vej mod lufthavnen. Men vi fandt ham,« lyder det leende fra Anders Fogh Rasmussen.

Helt nøjagtigt kan han datere sit første egentlige møde med dronningen: den 10. september 1987, da han var udnævnt til skatteminister. Det gjorde ikke specielt indtryk:

»Det var mest en formel ting med et glas champagne og kransekage,« husker og han og konstaterer, at en skatteminister nok ikke lige er den, som tiltrækker sig mest opmærksomhed fra dronningens side. Men det var netop som skatteminister, at Anders Fogh Rasmussen oplevede dronningens sproglige sans i praksis. Nemlig, da han i Statsrådet skulle fremlægge en lov, der handlede om »passiv forædling«.

»Hun bad den nye skatteminister forklare, hvad det var for noget, og det gav jeg så en fyldestgørende forklaring på,« siger Anders Fogh Rasmussen om loven, der var en ændring af toldloven.

Løkke var til generalprøve med køkkendame som dronning

Lars Løkke Rasmussen (V – nu løsgænger), statsminister 2009-2011 og 2015-2019

Lars Løkke Rasmussen har prøvet noget, som ingen anden nulevende dansk statsminister har erfaret på egen krop. Han har sagt farvel til dronningen to gange.

Efter en hurtig gennemgang af de ni danske statsministre, som har samarbejdet med dronning Margrethe i de 50 år, som hun har været dronning, når Lars Løkke Rasmussen frem til:

»Det er altså kun Anker Jørgensen (S) og mig, der har prøvet det.«

Og, som Løkke bemærker, så tog dronningen begge gange afsked med pæne ord og en bemærkning om, at hun havde sat pris på ham og haft respekt for hans indsats.

»Men det skal man nok ikke lægge for meget i,« lyder det fra Lars Løkke Rasmussen, som fortæller, at forholdet til dronningen er meget personligt.

Der findes ganske enkelt ikke en manual for, hvordan man skal gribe det såkaldte referat an. Enesamtalerne, hvor statsministeren orienterer dronningen om de indenrigspolitiske forhold. Således var han helt alene, da han første gang satte sig i ministerbilen og blev kørt til Amalienborg for at tale med dronningen.

»En dag sidder man der. Man skal aflevere referat, men hvad betyder det? Skal dronningen tåle at høre hele ens politiske analyse? Der skal findes en form,« siger Lars Løkke Rasmussen, som konstaterer, han ikke fik nogen vejledning fra sin forgænger, Anders Fogh Rasmussen (V), og heller ikke gav nogen videre til sine efterfølgere, Helle Thorning-Schmidt (S) og Mette Frederiksen (S).

»Departementschefen kan man heller ikke spørge. Man får ikke en manual. De mennesker, der klæder dig på, har ikke selv oplevet det, og dronningen siger heller ikke: Sådan gjorde jeg med de andre. Man skal finde sin egen form,« siger Lars Løkke Rasmussen, som husker mange gribende øjeblikke sammen med dronningen.

I hans regeringstid blev der talt om både finanskrise og flygtningekrise, men tydeligt står det år, da prins Henrik blev syg, og dronningen i sin nytårstale ville meddele, at han gik på pension.

»Det talte vi en del om; hvordan ville befolkningen modtage det? Min opgave er blandt mange at komme med et bud på, hvor er befolkningen i det her. Kongehuset er jo ikke naturgivent, men beror på folkelig opbakning,« siger Lars Løkke Rasmussen.

»Dronningen har andre vinkler, kunst, kultur, litteratur. Under flygtningekrisen mærkede jeg, at hun har et stort kendskab til mange andre lande. Dronningen kunne sætte det hele i perspektiv,« siger han og tilføjer, at der også er blevet talt om private ting.

»Og de skal forblive private,« siger Lars Løkke Rasmussen, som ler højt, da han får spørgsmålet, om han kan huske sit første møde med dronning Margrethe?

»Mon ikke.«

Og det var ikke som statsminister, men som meget ungt byrådsmedlem, da dronningen skulle på besøg i Gilleleje, og borgmesteren insisterede på, at hele byrådet skulle stille til generalprøve.

»Det foregik i byrådssalen, og køkkendamen spillede dronningen,« fortæller Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

»Jeg var mister nobody i det selskab.«

Senere, da han kom i Folketinget og skulle til det første hofbal, belærte den erfarne Knud Enggaard de unge nyvalgte Venstre-løver om, at det var nu, de skulle gøre op med sig selv, hvor ambitiøse de var. Enten kunne man leje et kjolesæt, eller man kunne købe et.

»Alle vi nyvalgte drønede selvfølgelig ud og købte et kjolesæt. Jeg har haft mit siden 1994, og det har fungeret som en årlig måling af livvidden,« siger han.

Mette Frederiksen fik hjælp i coronaepidemien

Mette Frederiksen (S), statsminister siden 2019

Det meste af Mette Frederiksens periode som statsminister har været præget af coronakrisen, og her har de to topposter spillet godt sammen.

»Her er jeg dronningen dybtfølt taknemmelig for hendes medspil, for hendes rolle – ikke mindst hendes tale til befolkningen under den første bølge i foråret 2020 – har været helt afgørende for den sammenhængskraft, som har præget danskerne, og været stærkt medvirkende til, at vi er kommet godt igennem epidemien,« siger statsministeren og tilføjer, at aflysningen af majestætens 80-års fødselsdag spiller ind i den samme fortælling.

»At dronningen kunne aflyse en så stor begivenhed, var helt sikkert også et stærkt signal, som betød, at folk godt kunne se, at de kunne vente med at fejre deres egen runde fødselsdag, jubilæum eller udsætte konfirmationen til senere,« siger statsministeren.

Opbakningen og glæden ved monarkiet har Mette Frederiksen med egne ord ikke med fra barndomshjemmet i Aalborg – heller ikke det modsatte, skynder hun sig at understrege. Men i løbet af den politiske karriere som først folketingsmedlem, siden minister, S-formand og som statsminister er forholdet til monarkiet blevet stadig stærkere og varmere.

Dels er der det formelle med statsråd, besøg af udenlandske statsoverhovedet og relationer til andre landes regenter, som håndteres i de jævnlige møder mellem dronningen og den til enhver tid siddende statsminister. Dels er der den mere uformelle del af samtalerne, som er mere »relationsbåret«, som statsministeren udtrykker det.

»Det er et fantastisk rum at være i med dronningen, fordi der ikke er andre hensyn overhovedet end nationens bedste. Ingen politiske, strategiske overvejelser om, hvad der kan svare sig. Det giver en dyb ro og meget stor respekt for dronningen, som virkelig bidrager aktivt til en meget stærk historisk forståelse og medvirker til en erkendelse af, at det nationale betyder mere og mere for alle,« siger Mette Frederiksen, som ikke lægger skjul på, at dronningen gennem 50 år har fyldt rollen, både med personlighed og power.

»Hun kan være formanende på en god måde – bl.a. igen i det første coronaforår, hvor hun sagde, at »man ikke kunne være bekendt« at holde store fester. Det er godt gået i et samfund, som ikke altid hylder eller vedkender sig sine autoriteter,« siger hun.

Thorning lærte historien om kvinders valgret

Helle Thorning-Schmidt (S), statsminister 2011-2015

Fest og hyggelig samtale. Sådan startede Helle Thorning-Schmidts kontakt med dronningen, da hun som først EU-parlamentariker og siden som partiformand for Socialdemokratiet begyndte at sidde til bords. I begyndelsen især med prins Henrik, som hun ofte havde som sidemand – en bordherre, hun satte stor pris på.

Da Helle Thorning-Schmidt efter folketingsvalget i 2011 fik stafetten, blev kontakten til dronningen mere formel.

»Der er nogle formalia i forbindelse med regeringsdannelse og udnævnelsen af en kongelig undersøger, der skal forsøge at danne regering, som rækker langt tilbage, og som er noget særligt for Danmark. Her har dronningen en formel rolle, men det fungerer rigtig godt, for dronningen ved præcist, hvilke procedurer der skal overholdes,« husker den tidligere statsminister, som efter regeringsdannelsen kom endnu tættere på dronningen.

»Men som statsminister begyndte vi for alvor at arbejde sammen. Vi var et hold, sådan tænker jeg. Der var de faste statsråd og mange officielle opgaver og begivenheder, som vi skulle løse sammen, og det var trygt med dronningen, fordi hun jo havde været gennem mange statsministre og kendte spillereglerne,« siger hun, der ikke tøver med at kalde dronningen for meget traditionel – og mener det som en ros.

»Hun er også meget mere traditionel end min generations mødre, som har nogenlunde samme alder. Men det kommer med rollen, og den er hun meget bevidst om. Hun er optaget af sin egen opgave for Danmark og tager den meget alvorligt.«

Som statsminister havde Helle Thorning-Schmidt også mere uformelle orienteringsmøder med dronningen. Det foregik som regel på dronningens kontor på Amalienborg.

»Meget hyggeligt at mødes der, og man var ikke i tvivl om, at der på kontoret arbejdede en ryger,« lyder det fra den ikke-rygende tidligere statsminister.

»Disse orienteringsmøder var mere uformelle, og dronningen var altid meget interesseret og spørgende og ville gerne have ens udlægning af aktuelle, politiske problemer – selvfølgelig også når det gjaldt forhold i Rigsfællesskabet,« siger hun, der også nød godt af dronningens store bagkatalog af viden og historisk interesse.

»Jeg kan huske, at hun – da vi i 2015 skulle markere 100-året for kvindernes valgret – fortalte om sin farfar, Christian X, der mildt sagt ikke bakkede op om at give kvinderne stemmeret. Man kunne ikke undgå at komme til kort over for dronningens store viden, men det føltes aldrig ubehageligt eller belærende,« siger Helle Thorning-Schmidt, der også oplevede møderne med dronningen som meget humoristiske.

»Vi havde aldrig et møde, hvor vi ikke også fik en god latter. Den humoristiske sans flyder gennem hele familien, og det er helt sikkert, at det præger hele familien. Latteren er aldrig langt væk, og det er en god evne at have, når man er født til denne meget specielle opgave,« lyder det fra Thorning-Schmidt, der til gengæld aldrig oplevede, at dronningen åbnede sig omkring familiære problemer.

»Både skilsmissen mellem Alexandra og Joachim, som jo ikke ligefrem fulgte den kongelige drejebog, og prins Henriks sidste år med sygdom blev håndteret inden for familien, og det har dronningen gjort meget dygtigt,« siger hun og henviser til, at den fraskilte prinsesse – og siden grevinde – Alexandra ikke blev smidt på kongeporten, men forblev en del af familien, blot med en løsere tilknytning.

»En moderne skilsmisse, som dronningen i mine øjne har styret familien dygtigt igennem. Og når det gælder prinsens sygdom, som udefra set har været meget vanskelig, har dronningen prioriteret hensynet til og beskyttelsen af prinsen.«

I det hele taget betragter Helle Thorning-Schmidt dronningen som en dygtig direktør af et meget specielt foretagende – ikke mindst når hun sammenligner med andre kongehuse og især skeler til det britiske, som hun som bosiddende i England har særlig øje på.

»Hun har gennem sine 50 år på tronen faktisk lavet meget, meget få fejl, så når der er stor opbakning til monarkiet i Danmark og ganske få kritiske røster, kan hun roligt tage æren for det,« lyder vurderingen.

Nyrup så dronningen danse af livsglæde på indlandsisen

Poul Nyrup Rasmussen (S), statsminister 1993-2001

Som lille dreng i Esbjerg blev Poul Nyrup Rasmussen af sin mor og den lokale socialdemokratiske avis Vestjyden holdt ajour med de tre yndige prinsesser, som voksede til langt borte i København.

Selv om han med sine 78 år er samme generation som dronningen, var der ikke mange fælles flader under opvækst og ungdom. Først langt senere kom Nyrup via sine politiske poster som S-formand og siden statsminister i nærkontakt med dronningen.

»For mig var det nyt at skulle omgås majestæten, og selv om venlige mennesker fra protokollen havde forsøgt at lære mig de korrekte talemåder, var det svært. De første møder var faktisk så akavede, at jeg synes, jeg var nødt til at sige, at det formelle ikke var min stærke side,« husker Nyrup, som også har dronningens reaktion, der var hyllet i humor, i frisk erindring:

»Hun morede sig og sagde: Det kommer De efter. Her taler jeg af erfaring.«

Fra det øjeblik var kontakten tændt, og de mange møder var så afslappede, de kan være, når den samtidig skal være topprofessionel, siger Nyrup.

»Jeg skulle selvfølgelig orientere dronningen om den politiske situation, men ofte var det hurtigt overstået, og så gled vi over i en samtale om internationale forhold, som virkelig interesserer dronningen. Fra Arktis til Sydafrika, og her havde vi et fælles interessefelt.«

At der bag dronningens formelle facade også gemmer sig en spændende og højt begavet person, har Poul Nyrup Rasmussen set mange eksempler på. Bl.a. på det sociale topmøde i København i 1995, hvor alle verdens ledere var samlet, og dronningen gav en middag.

Ved hendes bord var både Cubas mangeårige kommunistiske leder Fidel Castro og den tyske kansler Helmut Kohl placeret, og de to herrer indledte en mere og mere højlydt diskussion om, hvem af de to der havde siddet længst – iblandet politiske stikpiller fra Kohl om manglen på demokrati i Castros ørige.

»På et tidspunkt rejser dronningen sig og foreslår en skål for at afbryde de to, så det ikke udartede sig yderligere. Først da vi stod med glassene, opdagede vi, at der kun var vand på bordet,« griner Nyrup, som fik en hviskende kommentar fra Sveriges daværende statsminister, Ingvar Carlsson:

»Jeg troede ikke, at man skålede i vand i Danmark.«

Episoden understreger for Nyrup dronningens fine evne til at agere hurtigt og med konduite. I sit indre album har han også gemt et godt minde fra 2001, hvor han og dronningen skulle markere Station Grønnedals 50-års fødselsdag i Grønland, men på grund af dårligt vejr strandede de i lufthavnen i Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq, red.).

»Det var en usædvanlig situation, hvor vi måtte rykke sammen, men det var samtidig et af de få åndehuller, der er i dronningens liv. Hun nød det i fulde drag, og vi fik mulighed for en tur på indlandsisen, hvor hun nærmest dansede af glæde over oplevelsen.«

Siden fortsatte turen. Det indebar bl.a. en omgang kaffemik i et grønlandsk hjem, hvor Nyrup også husker dronningens nærvær og interesse.

»Hun har en helt speciel evne – som den eneste monark i verden, vil jeg mene – til at møde mennesker med ægthed og empati og samtidig aldrig overskride de formelle grænser. Hun holder en varm distance og viser, at hun godt kan lide folk uden at bryde normerne.«

Færøernes lagmand finder altid et nyt sted

Bárður á Steig Nielsen (Sambandspartiet), lagmand på Færøerne siden 2019

Bárður á Steig Nielsen fra det liberale Sambandspartiet mødte dronning Margrethe første gang, da han i 2005 var finansminister på Færøerne.

»Jeg var 10 dage inden besøget blevet far. Kronprinsen og kronprinsessen ventede deres første barn, prins Christian. Vi talte derfor om småbørn og kunne relatere til hinanden med oplevelsen af at være nybagte og kommende forældre,« husker han.

Siden 2019 har han været lagmand på Færøerne og fortæller, at det er en stor begivenhed, når dronningen besøger Færøerne, og at mange færinger efter hans opfattelse ser frem til besøget.

»Dronningens ord har stor vægt. Når dronningen udtaler sig om Færøerne, synes jeg, at både den danske og færøske befolkning lytter. Dronningen er egentlig statsoverhoved for tre meget forskellige lande, Færøerne, Danmark og Grønland, og kongehuset binder de forskellige dele af kongeriget sammen,« skriver han i en e-mail til Jyllands-Posten.

Også den færøske lagmand betoner, at han står over for en både engageret og vidende person i sit møde med dronning Margrethe.

»Dronningen har besøgt de fleste dele af Færøerne, og dronningen sætter sig meget godt ind i forholdene på Færøerne. Vi plejer at lægge os efter ikke at besøge de samme steder, som var på programmet under dronningens forrige besøg. Hun følger godt med og er optaget af den rivende udvikling, som det færøske samfund går igennem,« lyder det fra Færøernes lagmand.