Fortsæt til indhold
Indland

Mand angreb Hjem Is-bil med sten, fordi han følte sig forstyrret

Den 56-årige mand er blevet sigtet for at have forvoldt fare for chaufførens liv og førlighed.

En 56-årig mand er blevet anholdt og sigtet for livsfarligt angreb, efter han fredag aften kastede en sten på en kørende Hjem Is-bil.

Det oplyser Østjyllands Politi lørdag formiddag.

Den 56-årige stammer fra Randers og gik amok, da Hjem Is-bilen kl. 18.58 kom kørende Elsdyrvej lav hastighed. Ifølge politiet stod den 56-årige mand pludselig foran Hjem Is-bilen og kastede en større belægningssten mod forruden i førersiden.

Manden blev anholdt af politiet på sin bopæl i nærheden. Han forklarede efterfølgende til politiet, at han følte sig forstyrret når Hjem Is-bilen ringede med klokken på vejen. Det blev derfor fredag aften ”for meget” for ham, og han løb ud på vejen og kastede stenen mod bilen.