Nu vil frustrerede sygeplejersker tage alvorligere metoder i brug

Frustrationen blandt landets sygeplejersker nåede et foreløbigt klimaks mandag aften, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde om coronasituationen bad sygeplejerskerne om at yde en ekstra indsats - igen.

Mette Frederiksens appel fik sygeplejerskerne helt op i det røde felt. Ifølge Luca Pristed, sygeplejerske på Rigshospitalet og talsmand for Den Nationale Gruppe for Arbejdsnedlæggelser, gav pressemødet det indtryk, at »politikerne overhovedet ikke har en forståelse af, hvad der rører sig, og hvad vi har råbt op om de seneste 20 uger.«

Onsdag morgen fortæller Luca Pristed til Jyllands-Posten, at han og hans kolleger nu overvejer de næste kampskridt for at få mere i løn.

Det første skridt er en landsdækkende arbejdsnedlæggelse.

»Jeg forestiller mig, at alle hospitaler i landet kan blive omfattet, og at mindst 1.000 sygeplejersker vil deltage i en sådan strejke,« siger Luca Pristed, der oplyser, at han og de øvrige fra aktionsgruppen er i gang med at stikke fingeren i jorden for at mærke interessen for en så omfattende arbejdsnedlæggelse. Han tilføjer, at den i givet fald kan finde sted i slutningen af november.

Et andet og nok så spektakulært kampskridt er kollektive opsigelser. Foreløbig er der oprettet en begivenhed på Facebook, hvor sygeplejersker, sosu-assistenter og jordemødre opfordres til at sige op 30. november i år.

»Endnu er det kun på tegnebrættet. Men i hvert fald cirka 1.000 sygeplejersker i Danmark har vist interesse for denne mulighed. Vi har inspirationen fra Finland, hvor 12.500 sygeplejersker i 2007 sagde deres job op i forbindelse med en lønkamp. Dagen efter fik de en lønstigning på 25 pct.,« siger Luca Pristed.

Ifølge Politiken fra 20. november 2007 betød resultatet, at de finske sygeplejersker pludselig fik hver et sted mellem 2.600 og 4.800 kroner mere om måneden.

Men hvad skal I så leve af, hvis I følger det finske eksempel og siger jobbet op?

»Ja, dagpenge er jo ikke lige en mulighed, hvis vi selv siger op. Men jeg tror, at mange vil tage job i private vikarbureauer, hvor lønnen er meget bedre. Andre vil nok søge over i helt andre job,« siger Luca Pristed.

Professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet tvivler dog på, at det kommer så vidt.

»Jeg tror ikke, at idéen om kollektive opsigelser vil blive gennemført i særligt stort omfang. Mange sygeplejersker vil komme under økonomisk pres, da de jo bliver ramt af en karensperiode i forhold til at kunne få dagpenge. Og det er jo ikke alle, som kan regne med at få et nyt job lige med det samme.«

Bent Greve vurderer dog, at man godt kan sige, at sygeplejerskerne er kommet nærmere ønsket om at få mere i løn.

»Forstået på den måde, at der er en udbredt erkendelse af, at der er nogle problemer i sundhedssektoren, som kræver andre løsninger end dem, man normalt benytter sig af. Men dilemmaet er jo stadig, at hvis sygeplejerskerne får en lønstigning, hvad så med overenskomstforhandlingerne i 2024, hvor pædagogerne og andre grupper formentlig også gerne vil have mere i løn?«

I den forbindelse understreger Bent Greve, at det siden 1980’erne har været en forudsætning for hensynet til dansk økonomi, at lønudviklingen i det offentlige skulle følge lønudviklingen i det private.

Hvad kunne løsningen være i den aktuelle situation?

»Jeg tror, at problemerne løses bedst, hvis den nedsatte lønkommission kommer med nogle klare anbefalinger, som politikerne kan sætte i værk.«

Men lønkommissionens arbejde kan jo vare i flere år? Hvad kan løsningen for sygeplejerskerne være nu og her?

»En løsning kunne være, at regeringen med henvisning til den helt særlige situation på sundhedsområdet bevilger en pose penge fra den såkaldte krigskasse til regionerne, der herefter ekstraordinært kan give noget til sygeplejerskerne. Dermed blander regeringen sig ikke i overenskomsterne, men lader det være op til regionerne at lave lokale aftaler med sygeplejerskerne,« siger Bent Greve.