Midlertidigt stop for elevoptag på seks gymnasier deler vandene

Bidrager det til en ny start, at seks gymnasier ikke må optage nye førsteårselever i det kommende skoleår og til gengæld får frigjort penge og tid til at lave forbedringer?

Eller risikerer det at gøre mere skade end gavn, når i forvejen udfordrede gymnasier udpeges og i tre år skal være en årgang mindre end resten af landets skoler?

Vandene er delte, efter Børne- og Undervisningsministeriet mandag offentliggjorde, hvilke seks skoler regeringen sammen med de politiske partier bag elevfordelingsaftalen har udpeget til at skulle stoppe for optag i et år, så de kan få »en frisk start«.

De omfattede gymnasier har en skæv elevfordeling og har haft faldende elevsøgning de seneste år. De får med aftalen et særtilskud, så der ikke skal afskediges lærere eller tilpasses bygningskapacitet, og til gengæld kan de ressourcer, der frigøres, bruges til at »understøtte en ny start på skolerne«.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier og rektor på Gefion Gymnasium, fortæller, at modtagelsen fra rektorerne på de berørte skoler er blandet:

»Nogle er meget bekymrede for at mangle en hel årgang på skolen i tre år. Bl.a. er de bekymrede for, hvad det vil betyde for skolekulturen. På den anden side ser nogle positivt på det, fordi de siger, at det kan give mulighed for at få ro til at få skabt en god udvikling på skolen.«

Viby Gymnasium ved Aarhus er en af de skoler, der ikke må optage nye førsteårselever næste år. Her er der også internt uenighed om, hvorvidt det er en god beslutning.

Mens elevrådsformanden Anna Vinther Nielsen er frustreret og ked af beslutningen, fordi hun ikke tror, at »man kan erstatte elever med penge«, er gymnasiets rektor, Lone Sandholdt Jacobsen, positiv:

»Når vi lige har sundet os over det unaturlige i, at man ikke optager elever, så kan jeg godt se, at det kan bringe os endnu videre i den gode udvikling, vi er inde i,« siger hun og tilføjer, at de ekstra penge er »en sidste hånd i ryggen og et boost af udviklingen«.

»Svært« at se rationalet

Birgitte Vedersø selv har det »blandet« med beslutningen.

Hun kalder det »rigtig positivt«, at skolerne får ekstra midler og tid, som de f.eks. vil kunne bruge til at skabe en god kontakt til de lokale folkeskoler og sætte god bemanding på til de elever, der går på skolen, så de bliver »gode ambassadører«. Men hun deler også bekymringen.

»Det er klart, at det vil være anderledes, når man ikke har en 1.g-klasse, der skal holdes intro-fest for og sendes på hyttetur. Året efter har man ikke en årgang, der skal på studietur, og det tredje år har man ingen studenter. Det er en rytme i skolen, som bliver brudt. Og det har betydning for de andre elever og for kulturen på skolen, som eleverne introducerer hinanden for,« siger Birgitte Vedersø.

Den bekymring kan Jakob Ditlev Bøje, der er lektor i uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet og har forsket i gymnasieuddannelser, godt forstå. Han påpeger desuden, at netop det kan bidrage til en følelse på gymnasierne af at være anderledes, som kan opleves stigmatiserende.

»Der ligger en stigmatisering i at udpege skolerne på den måde. Det kan, set fra skolernes perspektiv, virke, som om de bliver hængt ud som særligt dårlige skoler. Man risikerer, at det vejer lige så tungt som de fordele, der også kan være,« siger han.

I et interview med fagbladet gymnasieskolen.dk har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil tidligere sagt, at hun ikke er enig i den kritik, da en del skoler i forvejen er »stigmatiserede og har et dårligt ry, der påvirker søgemønstret. Derfor har de brug for ressourcer til at lave en turnaround på skolen«.

Det argument kan Jakob Ditlev Bøje godt følge, men han fastholder, at beslutningen kan føre til en »yderligere stigmatisering«, som kan opleves meget forskelligt blandt elever, lærere og rektorer. Selv om forskeren godt forstår intentionerne bag beslutningen, har han »svært ved at se rationalet«.

»Hvorfor reagere så drastisk, når man alligevel ruller en ny model ud på lidt længere sigt?« spørger han.

Det midlertidige stop for elevoptag er noget af det første af elevfordelingsaftalen, der implementeres. De nye fordelingsregler, politikerne har vedtaget, implementeres først fra skoleåret 2023.

Kan skolerne ikke bruge de ekstra midler til at lave en plan for at forbedre sig og gøre klar til den nye elevgruppe?

»Det bliver svært. Man giver nogle ressourcer, så skolerne kan forbedre nogle ting, og håber, at det får flere til at søge ind ad den frie vej. Men så bruger man også en ny fordelingsnøgle, der er en form for tvang, hvor eleverne fordeles efter bl.a. socioøkonomi. Jeg tror, det bliver svært for rektorerne at lægge en præcis plan,« siger Jakob Ditlev Bøje.