Kritik af munter Coop-kampagne: Spis op-budskab kan misforstås

Din mave er ikke en skraldespand, lyder det fra en fedmeprofessor, der ligesom Kræftens Bekæmpelse er kritisk over for Coops kampagnevideo mod madspild.

Artiklens øverste billede
Coop har lanceret en kampagne mod madspild. Screenshot

Spis op. Lav mad til en hel uge. Og smid ikke noget ud.

Sådan lyder beskeden i en humoristisk kampagnevideo »Sammen redder vi maden« fra Coop, der skal få danskerne til at bekæmpe madspild.

Her ser man bl.a. en kvinde på indkøb, der uhæmmet fylder sin kurv med datovarer. Lidt efter ser man en kvinde tømme et lagkagefad og proppe flødeskum og søde sager i sig, mens hendes mand ser til med en bekymret mine.

Man skal ikke bruge sin mave som skraldespand, så hellere gemme maden til næste dag og få noget ud af den der.

Jens Meldgaard Bruun, professor, Steno Diabetes Center ved Aarhus Universitetshospital, leder af Nationalt Center for Overvægt

»Tusind tak til dig, for når vi alle spiser op i stedet for at smide ud, gør det en kæmpe forskel for klimaet,« lyder det fra speakeren i videoen.

Det budskab møder nu kritik, dels fra Morten Elsøe, der er sundhedsdebattør, foredragsholder og forfatter til flere bøger om mad og ernæring, dels fra en professor i fedme og Kræftens Bekæmpelse. De mener, at budskabet om, at man skal spise op, kan misforstås.

Gammeldags idé

Morten Elsøe siger, at Coops kampagne er god, men at pointen med at opfordre danskerne til at spise op er problematisk. I et opslag på Instagram skriver Morten Elsøe, at vi ved at spise mere mad, end vi har lyst til, netop skaber madspild.

»Det er en gammeldags idé, at man opfordrer folk til at spise op, for på den måde at gøre noget godt for klimaet,« siger han.

»Vi bekæmper ikke madspild ved at ignorere vores mæthed. Og vi løser ikke klimakrisen ved at spise op. Det kunne man ellers godt komme til at tro efter at have set Coops kampagne,« lyder det fra Morten Elsøe.

Hos Kræftens Bekæmpelse er seniorkonsulent Susanne Tøttenborg enig i, at budskabet i videoen kan forstås som en opfordring til at spise for at undgå madspild.

»Det er en god kampagne, men den del, hvor man bare skovler noget ind, fordi det er der, uden at man egentlig har behov for det eller lyst til det, for at undgå madspild, det er ikke særligt heldigt,« siger hun.

Hvorfor ikke?

»Det er overspisning. Om man spiser noget for at undgå at smide det ud, eller man rent faktisk smider det ud, er lige meget madspild. Hvis lagkagen ikke kan holde sig, og den enten skal smides ud nu, eller jeg skal spise den, selv om jeg ikke rigtig har behov for det, så skal man smide den ud. Det gør ikke nogen forskel på madspild, og det hjælper ikke kloden. I stedet skal man lave mindre pakker og portioner, for så skal der produceres, transporteres og lagres færre fødevarer,« siger Susanne Tøttenborg.

Maven er ikke en skraldespand

Heller ikke professor Jens Meldgaard Bruun fra Steno Diabetes Center ved Aarhus Universitetshospital og leder af Nationalt Center for Overvægt, er begejstret for kampagnen.

»Den video er jo i virkeligheden ret vild. Jeg kan godt se, at den skal være humoristisk, men den ender jo som en slags madvoldtægt. Især da kvinden laver overgreb på en lagkage og spiser det hele. Det sender et helt forkert signal, fordi en lagkage netop er energitæt og fyldt med kalorier,« siger professoren.

Han understreger, at der er fine elementer i videoen, men han havde hellere set en Coop-video, der fokuserede på, hvordan man kan gemme resterne i køleskabet og få noget ud af dem næste dag.

»Vi forsøger at lære børn og unge, at de skal spise, til de er mætte og ikke mere end det. Man skal ikke bruge sin mave som skraldespand, så hellere gemme maden til næste dag og få noget ud af den der,« siger han.

Men ville en video med det budskab ikke være lidt kedelig?

»Jo, måske. Men man skal være varsom med at lave en kampagne som denne. Nogle af eksemplerne i videoen er efter min mening på den anden side af humor.«

Tror du, at der er nogen, der misforstår budskabet og tænker, at de skal spise hele lagkagen for at ikke at smide det halve ud?

»Nej, det tror jeg dybest set ikke, for danskerne er jo intelligente mennesker. Men jeg synes bare, at signalet om, at alt skal konsumeres, er forkert.«

Forstår ikke kritikken

I Coop har kommunikationschef Jens Juul Nielsen svært ved at forstå kritikken. Han fortæller, at man i Coop har genset videoen og ikke har planer om at ændre kampagnen.

»Selv med min bedste vilje har jeg svært ved at forstå, at man ikke kan se humoren i videoen. Jeg tror, at de fleste mennesker kan forstå, at det ikke handler om, at folk skal spise op, men om at man ikke skal købe mere, end man kan spise. Det kunne vi selvfølgelig have sagt direkte, men så havde vi ikke fået så stor opmærksomhed. Jeg tror, at vi gør mere for klimaet og sundheden ved at gøre det på denne måde.«

Betyder det, at du i virkeligheden er glad for denne kritik?

»Ja, det er kun med til at skabe mere opmærksomhed. Det hilser vi velkommen.«

Griner I så bare ad kritikken?

»Nej, den kommer jo fra højt kvalificerede mennesker. Men når vi genser videoen og hører reaktionerne fra kunderne, mener vi, at der er så meget humor i videoen, at vi ikke har planer om at ændre på den.«

Jens Meldgaard Bruun opfordrer i øvrigt danskerne til ikke at ligge under for det gamle dogme om, at der altid skal være mad nok.

»I dag er det nærmest en katastrofe, hvis der ikke er mad nok. Det skal vi væk fra. Der behøver ikke at være mad til overs efter et måltid. Og er der for meget mad, skal resterne i køleskabet og bruges næste dag. Man skal ikke spise op,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.