Kommune opfordrer borgere til at fange signalkrebs

Det er ikke noget nyt, at den ubudne, invasive signalkrebs slår sine folder i danske vandløb. Men Næstved Kommune tager nu et alternativt våben i brug for at få bugt med krebsen.

I et Facebook-opslag opfordrer kommunen nemlig borgere til at gå på jagt efter den »aggressive« krebs.

»De bor i vores vandløb, og de er aggressive. De skræmmer de oprindelige beboere væk og truer dem på livet, fordi de har en smitsom svampesygdom med,« skriver kommunen og fastslår herefter:

»Derfor opfordrer vi nu alle, der har lyst til at blive signalkrebse-fiskere. Både de store og de små krebs smager fantastisk efter en tur i det kogende vand. Er du heldig, kan du samle krebs ind til et helt lille krebsegilde.«

Helt konkret inviterer kommunen til krebsefiskeri særligt i Susåen, der på en strækning er »fyldt med den invasive og uønskede signalkrebs,« mens også kommunens øvrige vandløb er gode mål.

Ifølge kommunen er den bedste måde at fange dyrene på ved at bruge en såkaldt krebsefælde eller med krebseruser. Som lokkemad kan både døde ferskvandsfisk og kattemad bruges.

Signalkrebsen har ifølge Miljøstyrelsen været kategoriseret af EU som invasiv art siden 2016 og betegnes som en »alvorlig trussel« mod den såkaldte europæiske flodkrebs, der er klassificeret som sårbar af de danske myndigheder.

Derfor fremhæver kommunen også, at skulle man fange en uskyldig flodkrebs, skal man sætte den ud igen. For ikke at forveksle de to, kan man kende signalkrebsen ved, at den har to hvide eller turkis plamager på sine kløer.

Men hvorfor er en lille, umiddelbart harmløse krebs så et problem for de danske vandløb?

Udover at krebsearten ifølge Miljøstyrelsen udkonkurrerer andre europæiske krebsearter, »da den er mere robust og aggressiv end de hjemmehørende og nu ofte sjældne krebsearter,« kan den have en særlig pestform med sig.

Signalkrebs kan nemlig også være bærer af sygdommen krebsepest, som den selv kan overleve, men som den europæiske flodkrebs dør af. Og så har den så stor en appetit, at den »har stor effekt« på vegetationen i vandløbene.

Ifølge styrelsen stammer signalkrebsen oprindeligt fra det nordvestlige USA og det sydvestlige Canada, men kom til Danmark i 1970’erne med henblik på opdræt. Den slap dog ud i naturen, hvor den siden har bredt sig voldsomt.

Nu er den at finde i store dele af Danmark, men altså særligt i Susåen, i Tude Å og ved Randers Fjord.