Fængselsforbundet vil lukke indsatte inde 23 timer i døgnet

Kun én ud af døgnets 24 timer skal de indsatte kunne komme ud af deres celler. Det er opfordringen fra Fængselsforbundet til Kriminalforsorgen. I dag må de indsatte være uden for deres celler – f.eks. i fængselsgårde – i godt og vel halvdelen af døgnets timer, men det skal nu tæt på fjernes helt. Fængselsforbundet er nemlig blevet desperat i forsøget på at frigøre hænder blandt de i forvejen stærkt pressede fængselsbetjente.

»Det vil selvfølgelig få en stor og vidtrækkende konsekvens for de indsatte. Vi ved udmærket godt, at der ligger meget dokumentation for, at det ikke er sundt at sidde for låste døre i 23 timer. Vi er bare nået dertil, hvor vi ikke kan garantere sikkerheden for hverken de ansatte eller de indsatte,« siger Bo Yde Sørensen, forbundsformand i Fængselsforbundet.

Han vurderer, at der mangler omkring 600-850 fængselsbetjente, og at det er en akut krise, som er velkendt i både Kriminalforsorgen og hos politikerne på Christiansborg.

»Kriminalforsorgen har afviklet alle aktiviteter i forvejen for at få noget mandskab ud af os, så det her forslag vil ikke være den store ændring for os.«

Konkret opfordrer Fængselsforbundet til, at Kriminalforsorgen nu går over til konstant at være i ”natdrift”. Det vil sige, at de indsatte som udgangspunkt skal blive i deres celler – medmindre de for eksempel skal til læge eller træde af på naturens vegne.

Det er dog ikke et forslag, Kriminalforsorgen har tænkt sig at følge. Ifølge Kriminalforsorgens direktør, Ina Eliasen, er det noget, man kan gøre, hvis det er akut og kortvarigt.

»Vores vurdering er, at det ikke kan frigøre særlig mange betjente, og så vil det kunne udfordre vores sikkerhed at have de indsatte låst inde i så mange timer i døgnet, da det vil øge konfliktniveauet. Så overordnet er det ikke den vej, vi vil kigge.«

Ina Eliasen anerkender, at situationen er kritisk, men hun ser et større potentiale i at få forbedret arbejdsmiljøet.

»Det, vi arbejder med, er at forbedre arbejdsmiljøet indenfor de rammer, vi har. Vi har involveret hele organisationen i at finde nye løsninger. Nogle af de forslag, vi har fået, er at gøre sagsgangene lettere, fremrykke vagtplanerne, så man bedre kan planlægge sit liv, og at fjerne nogle dokumentationskrav.«

Elevløn skal bane vejen for flere fængselsbetjente

Hvis Fængselsforbundet skal være tilfreds, skal der findes et sted mellem 600 og 850 ekstra fængselsbetjente. En ting er at blive bedre til at fastholde de fængselsbetjente, man allerede har ansat. En anden er, at der også er behov for at rekruttere nye til at uddanne sig til fængselsbetjente.

I Fængselsforbundet vurderer man, at en af vejene til at få flere til at søge ind som fængselsbetjent er at omlægge økonomien fra at være SU-baseret til den højere elevløn, og den analyse vinder genklang på Christiansborg.

»Vi er nødt til at kunne rekruttere bredere. Man kan ikke rekruttere dem, der allerede har et hus, en bil og måske en-to børn, hvis de skal gå ned på en indkomst på SU-niveau,« lyder ræsonnementet fra SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

Cirka samme toner lyder fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, der forventer, at ministeren handler hurtigt.

»Der er et politisk behov for, at regeringen kommer i gang med at ansætte nogle fængselsbetjente. Det må vi have et hurtigt svar fra regeringen på, om den er villige til at se på det. Der er brug for, at vi kommer fængselsbetjentene til undsætning. Man kan hente andre faggrupper ind til papirarbejdet, og man kan sende et signal om, at nu giver vi elevløn, så man kan rekruttere bredere – også familiefædre og -mødre.«

Det har ikke været muligt at få et interview med Justitsminister Nick Hækkerup (S), men ministeren skriver i et mailsvar, at »Kriminalforsorgen står i en meget svær situation. De seneste år har der i de danske fængsler været et meget højt antal indsatte til for få pladser, og samtidig har antallet af fængselsbetjente i en lang periode været faldende.«

Hækkerup fastslår, at han er meget opmærksom på, at fængselsbetjentene er pressede, men at han ikke kan se for sig »at forslaget om natdrift er løsningen på problemet. Det er derimod afgørende, at vi får fundet løsninger på udfordringerne med kapacitet og bemanding i Kriminalforsorgen, når vi i Folketinget til efteråret skal forhandle om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen.«

Justitsministeriet forventer at indkalde til forhandlinger i »den nærmeste fremtid«. Flerårsaftalen for kriminalforsorgen skal træde i kraft i 2022 og gælde frem til 2025.