Karikaturtegneren med den livslange dødsdom er død

Kurt Westergaard, der tegnede den omdiskuterede tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen, er død, 86 år. Han sov stille ind efter et længere sygdomsforløb.

Artiklens øverste billede
Kurt Westergaard fratrådte sin stilling på Jyllands-Posten som 75-årig, men deltog i mange år derefter i den internationale debat om ytringsfrihed. Arkivfoto: Anita Graversen

Bladtegneren Kurt Westergaard havde udsigt til en fredelig alderdom, da han i 2005 var en af flere tegnere, der på opfordring leverede tegninger af profeten Muhammed til Jyllands-Postens kultursektion.

Han afleverede en tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Derefter ændrede hans liv sig.

Tegningen kom til at vende hans liv fuldstændig på hovedet og skabe en af de største udenrigspolitiske kriser for Danmark siden Anden Verdenskrig.

Jeg går ikke med hadefulde tanker om nogen – heller ikke om ham, men han havde desværre ikke lyst til at mødes med mig.

Kurt Westergaard, bladtegner – om sin attentatmand til Ekstrabladet

Dengang gjorde han sig ikke mange overvejelser om, hvor kontroversielt det kunne være at tegne islams profet.

»For mig var det bare en af de sædvanlige opgaver. Det var ikke noget, jeg tænkte særligt over. Jeg tænkte bare på, hvordan jeg skulle lave den tegning,« sagde Kurt Westergaard i 2015 i en samtale med Danmarks Radio.

Kurt Westergaard boede tæt på Jyllands-Postens gamle hovedkvarter i Viby. I årevis havde han flere PET-agenter fast boende på adressen, og han var permanent mandsopdækket af livvagter. På et tidspunkt var det fire agenter, der overvågede ham døgnet rundt.

Den senere så verdensberømte tegning af bomben i turbanen var i virkeligheden mange år undervejs. Westergaard havde nærmet sig temaet flere gange, men først i 2005 fandt han frem til det endelige motiv, som skulle ændre alt for ham personligt, meget for Danmark og endnu mere for Jyllands-Posten, der kort efter også måtte omgives af et højt sikkerhedshegn og underkaste sig diverse sikkerhedsprocedurer.

Kurt Westergaard tog sit nye liv under PET’s opsyn med forbløffende godt humør. Han kunne både spøge med sin situation og sig selv, sit eget ansvar og de trusler på livet, som PET-overvågningen var en reaktion på. Der var tunge stunder, og der var tider, hvor han også kunne fundere over, hvad der kunne være gået anderledes, men hans grundlæggende gode humør og positive tilgang fornægtede sig ikke. Heller ikke, når han var til fitness, medbringende et par livvagter.

Uddannet lærer

Kurt Westergaard blev født i Døstrup ved Hobro, hvor hans forældre drev en købmandsbutik. Han blev uddannet lærer fra Ranum Seminarium i 1958, og de følgende år arbejdede han som tysklærer på Grindsted Kost- og Realskole. Det var i samme periode, at han begyndte at iklæde sig sit karakteristiske tørklæde.

Han nåede også at være skoleinspektør på en specialskole på Djursland, som hørte under Socialstyrelsens Specialskolesystem, der tidligere var kendt som åndssvageforsorgen. Her var han med til at løfte det socialpædagogiske område på skolen og lærte børnene at kommunikere og udtrykke sig. Han lavede selv hæfter til børnene med tegninger og små historier.

Hans store interesse havde altid været at tegne, og den drøm ville han forfølge. Han ville realisere sig selv som tegner, og således gik det til, at den rødskæggede mand med de karakteristiske røde bukser i 1983 blev ansat på Jyllands-Posten, hvor han udførte sit arbejde på et kontor, hvor skitserne lå i bunker, så det lignede et stort rod.

På avisen levede han sit eget, stille liv, men med en enorm produktion. Hans tegninger garnerede især kronikker og læserindlæg, men han spændte vidt og mestrede alle genrer.

Kurt Westergaard var kunstnerisk anlagt, men slap ikke jorden. Hans tegninger havde et helt særligt twist og tog afsæt i døgnets begivenheder, men altid tilføjet et ekstra skud kw-finurlighed. Kvinden og det evigt kvindelige indtog en markant plads i hans univers, som han aldrig slap.

Kurt Westergaard var i sine aktive år som avistegner en godmodig og vellidt kollega. På et tidspunkt beskrev han sig selv som »en kulturradikal halvhippie, der går ind for fred, plads til alle og god sameksistens.«

Hans bidrag til Muhammed-striden var, at han afleverede en tegning, som han tidligere havde lavet som illustration til en kronik, uden at nogen havde løftet et øjenbryn.

En jaget mand

Efter den omdiskuterede tegning var Kurt Westergaard pludselig en jaget mand, og det blev kendt, at ekstreme islamister havde sat en dusør på mange millioner dollars for at dræbe ham.

PET anholdt i 2008 tre personer med tunesisk baggrund, som angiveligt havde til hensigt at slå tegneren ihjel.

I 2010 overlevede han et attentatforsøg i sit eget hjem, da en somalisk mand trængte ind med en økse. Det lykkedes dog Westergaard at undslippe ved at låse sig inde på toilettet, der var indrettet som sikringsrum.

Politiet var hurtigt til stede og skød overfaldsmanden i den ene arm og det ene ben, da han gik til angreb mod politiet med økse og kniv. Manden blev i 2011 idømt 10 års fængsel og udvisning af Danmark for bestandig.

Senere, i marts 2013, blev en 29-årig psykiatrisk anbragt mand varetægtsfængslet, efter at han havde fremsat bombetrusler mod Kurt Westergaard.

Siden skruede PET op for overvågningen af ham. I 2012 fortalte han til BT, at han skulle give besked, hver gang han ville ud, men at han havde besluttet, at han ville lade PET om at være bekymret frem for selv at være det.

Kurt Westergaard fratrådte sin stilling på Jyllands-Posten som 75-årig, men deltog i mange år derefter i den internationale debat om ytringsfrihed. Medier gik sjældent forgæves, selv om det kunne indebære en fornyet risiko. Han følte, at det var hans forpligtelse at tage debatten på sig.

I årene efter sin fratrædelse fortsatte han ufortrødent sit kunstneriske virke. Han lavede en række udstillinger, hvor man kunne opleve tegnerens akvareller i fantastiske farver, eventyragtige, men ofte med en kommentar til verden af i dag og i går. Billeder, som man aldrig helt blev færdige med at kigge på og kunne blive ved med at finde nye finurlige detaljer ved.

I de fleste af hans billeder kunne man finde en figur eller tekst, der ville få de fleste til at trække på smilebåndet, eller mane til eftertænksomhed. Det var typisk v ærker med akvarel og akryl på papir, satiriske, humoristiske og samfundskritiske.

Den tyske regerings frihedspris

Han blev gennem årene belønnet med talrige priser, bl.a. Danske Bladtegneres hæderspris, og i 2010 blev Kurt Westergaard tildelt den tyske regerings særlige og højt profilerede frihedspris. Det skete på slottet Sanssouci i Potsdam ved Berlin, hvor forbundskansler Angela Merkel og den senere forbundspræsident, Joachim Gauck, forestod hyldesten af den danske tegner. Merkels tale havde overskriften: »Hemmeligheden bag frihed er mod.«

Muhammed-tegningerne er fortsat med jævne mellemrum dukket op i den offentlige debat. Bl.a. i 2017, da daværende integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) viste, at hun havde Westergaards berømte tegning som baggrund på sin iPad.

10 år efter attentatforsøget, som af Højesteret blev betegnet som terror og medførte 10 års fængsel og udvisning af Danmark for den dømte, afslørede Kurt Westergaard kort før sin 85-års fødselsdag, at han halvandet år tidligere havde rakt hånden frem mod den mand, som var tæt på at blive hans bøddel.

Det skete med assistance fra Center for Konfliktløsning ved Aarhus Universitet og Østjyllands Politi, som via en mægler på Kurt Westergaards opfordring forsøgte at arrangere et møde mellem den aldrende bladtegner og attentatmanden.

»Når man som mig nærmer sig sin 85-års fødselsdag, er der ikke så meget, man kan nå resten af livet. Jeg går ikke med hadefulde tanker om nogen – heller ikke om ham, men han havde desværre ikke lyst til at mødes med mig,« sagde Kurt Westergaard dengang til Ekstrabladet.

Attentatmanden, der afslog Kurt Westergaards fremstrakte hånd, er i dag på tålt ophold i Danmark.

Kurt Westergaard sov stille ind efter et længere sygdomsforløb. Han var gift med Gitte. Parret havde i alt fem sammenbragte børn, 10 børnebørn og ét oldebarn.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.