SF kræver hårdere straf for drab på fredede dyr som ulve og rovfugle

En dom på 40 dages betinget fængsel for at skyde en ulv i Vestjylland. 40 dages betinget fængsel for at slå en fredet rovfugl ihjel med et ulovligt giftstof. Og bøder på mellem 10.000 og 12.000 kr. for gennem flere år at have indfanget og dræbt fredede sommerfugle.

Tre eksempler på domme, som ifølge partiet SF sender et signal om, at vi i Danmark ikke tager kriminalitet begået mod fredede dyr alvorligt. Derfor har partiet i foråret fremsat et beslutningsforslag om at skærpe straffen for såkaldt natur- og faunakriminalitet og gøre det lettere for politiet at opklare kriminalitet begået mod vilde dyr og mod naturen. Et forslag, der ifølge partiets naturordfører, Rasmus Nordqvist, ikke er blevet mindre relevant, efter at forskere har konkluderet, at der bliver dræbt fredede ulve i Danmark.

»Det er en reaktion på de straffe, der er givet i sager om meget grov kriminalitet mod fredede dyr. De straffe, som er givet, gør, at vi som lovgivere simpelthen ikke kan sidde på hænderne længere. Vi mener f.eks., at det er forrykt, at man kan få jagttegn igen, når man har skudt en ulv tidligere,« siger han med henvisning til, at landmanden, som er dømt for at dræbe en ulv i Vestjylland, kun fik frakendt sit jagttegn i to år.

I beslutningsforslaget, som lige nu ligger til behandling i miljø- og fødevareudvalget, lægger SF bl.a. op til, at det pr. automatik bliver umuligt at løse jagttegn igen, hvis man er dømt for forsætligt drab på et fredet dyr.

Derudover bør straffene hæves, lyder det fra Rasmus Nordqvist, som bl.a. fremhæver Norge som eksempel. Her har man hævet strafferammen til seks år og har mulighed for at uddele bøder i en anden størrelsesorden end i Danmark.

»Vi skal ikke blande os i, hvordan domstolene udnytter en strafferamme. Men vi skal se, om vi kan skrue på nogle knapper som lovgivere. Disse sager er utroligt svære at opklare, så risikoen for at blive opdaget er lige nu lille. Og hvis man bliver dømt, er straffen lav. Så der er simpelthen ikke nogen afskrækkende effekt, og det bliver vi nødt til at ændre på,« siger han.

Også organisationerne i Vildtforvaltningsrådet har tidligere forsøgt at råbe både miljøminister Lea Wermelin og justitsminister Nick Hækkerup op med krav om større fokus på faunakriminalitet. Herfra lyder det dog, at strafferammen er passende, men at den ikke bliver udnyttet godt nok.

»Vi efterlyser mere klare politiske signaler, der slår fast, at grove overtrædelser af jagtloven og naturbeskyttelsesloven i form af faunakriminalitet er uacceptabelt i Danmark,« skrev formændene fra rådets syv organisationer i et brev til ministrene allerede i oktober 2020.

Også Vildtforvaltningsrådet mener, at det bør udløse en ubetinget frakendelse af jagttegnet ved »grov og bevidst overtrædelse af jagtloven«. Derudover er der lige nu ikke nogen reel risiko for at blive opdaget, hvis man begår faunakriminalitet, og derfor er det umuligt at anslå omfanget af den slags kriminalitet i Danmark, lød beskeden fra rådet, hvis medlemmer bl.a. tæller Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer.

Miljøminister Lea Wermelin har i en kommentar til Jyllands-Posten meddelt, at hun finder det bekymrende, at »folk ulovligt skyder ulve«.

»Vi vil nu igangsætte en grundig undersøgelse af problemet. Undersøgelsen skal se nærmere på, hvilke værktøjer vi kan gribe fat i for at forhindre faunakriminalitet, for udfordringen er desværre, at det er svært både at opdage og opklare,« skrev hun.