Modstandsdygtig coronavariant fundet igen: Ekspert har en god og en dårlig nyhed

Vi kender den britiske coronavariant (B117). Vi kender den sydafrikanske coronavariant (B1351), og vi kender den brasilianske coronavariant (P1). Men søndag aften skrev Magnus Heunicke igen om varianten E484K, der nu er spottet i fire positive coronaprøver i Region Hovedstaden.

Hvad er nu det?

E484K er en coronamutation, man har set i kombination med flere andre coronamutationer f.eks. de sydafrikanske - og brasilianske coronavarianter. Bekymringen ved disse to varianter er, at de har vist sig mindre følsomme overfor antistoffer - altså vacciner.

Det kan netop være E484K, der giver balladen.

For det er en såkaldt flugtmutation – man kan sige, at den undviger antistoffer og derfor virker vaccinerne dårligere på den.

»Det er ved at være ret velkendt, at E484K har et lille, men tydeligt fald i følsomhed overfor antistoffer – altså den gør vores immunsystem en smule svagere,« siger Rune Hartmann, der er professor ved Institut ved Molekylærbiologi og Genetik - RNA-biologi - og innovation ved Aarhus Universitet.

Tidligere har man kun set E484K i de sydafrikanske og brasilianske varianter i Danmark, men nu er den altså også set i coronaprøver med B117 – den mest udbredte coronavariant i Danmark. Kombinationen betyder, at den ikke bare er smitsom, men også mindre følsom overfor antistoffer.

Derfor holder myndighederne skarpt øje med den, men der er ingen grund til panik, mener Rune Hartmann.

»I Storbritannien har man i stor stil udrullet vacciner, og der er indlæggelser faldet markant - selvom briterne er oversvømmet med varianter. Vaccinen virker altså stadig,« siger han og henviser til, at det også er tendensen i Israel, der ligeledes er langt med vaccinationerne.

E484K er en af de mange mutationer, man har set af coronavirus. Mange af mutationerne udvikler sig ikke problematisk. Vi så f.eks. minkvarianten, der forduftede, mens andre får bedre fat. Det er lidt forskelligt, hvordan mutationerne virker.

Den britiske variant. Den har en mutation N501Y, der gør at virussen har en stærkere binding til kroppens celler og derfor er mere smitsom. N501Y er også set i både de brasilianske og sydafrikanske varianter, og det er derfor, at man antager, at disse mutationer er mere smitsomme.

B117 fik vores bevågenhed, da den fik smittetallene til at eksplodere i Storbritannien, og sendte det britiske sundhedsvæsen under gevaldigt pres. Coronavarianten fik flere europæiske regeringer – også den danske – til at stramme restriktionerne og lukke ned.

At en virus muterer, er meget naturligt. Ændringerne i virussen er blot et udtryk for, at virussen tilpasser sig sin nye bolig.

»Man skal huske, at den her coronavirus er en flagermusvirus, der har fundet et nyt sted at bo - nemlig hos os. Når den har fundet et nyt sted at bo, så er det også normalt, at der sker en vis tilpasning,« fortæller Rune Hartmann.

»Ved en pandemi, hvor millioner er inficeret, vil vi se mange mutationer,« fastslår han, men der er grund til at holde skarpt øje med mutationerne - også nu, hvor vi er i gang med at vaccinere.

For en brølende epidemi samtidig med, at man vaccinerer er en rigtig dårlig kombination.

»Det giver en perfekt yngleplads for nye virusvarianter. Mutationer skabes hver gang virussen deler sig. Derfor er der mulighed for nye mutationer hver gang den springer fra et menneske til et andet,« siger professoren og uddyber:

»Det værst tænkelige scenarie er, at man har en buldrende epidemi, vaccinerer meget langsomt og derfor har en meget lav vaccinedækning, så man kun får vaccineret halvdelen af befolkningen. For da kan virussen udvikle sig i den anden halvdel af befolkningen og lave nye mutationer, og så kan de mutationer, der kan smyge sig udenom vaccinen hoppe over i dem, der er vaccinerede.«