Over 100 efterskoleelever sendt i isolation: Falsk positive lyntest giver problemer flere steder

Flere steder i landet har elever på skoler og efterskoler fået lov til at vende tilbage i klasselokalerne mod at blive testet flere gange om ugen.

De skånsomme lyntest, som bliver foretaget i den nederste del af hvert næsebor, har dog det problem, at de ikke er så nøjagtige som en PCR-test, og at en del af dem viser et falsk positivt resultat. Derfor har der i de seneste dage været historier, bl.a. på TV 2 og i Dagbladet Ringkøbing Skjern, om, at elever er blevet sendt i isolation over positive test, der har vist sig at være fejlagtige.

»Sådan en positiv test, der er falsk, det sætter hele skolen på den anden ende og giver en masse hurlumhej,« siger forstander Søren Andersen fra Solgården Efterskole i Vestjylland, hvor 50 elever i denne uge måtte sendes i isolation på deres værelser, til TV 2.

På Finderup Efterskole, ligeledes i Vestjylland, blev 60 elever samt lærere og øvrige medarbejdere sendt i isolation, efter at tre elever var testet positive for coronavirus. De efterfølgende PCR-test var dog alle negative. Også på Staby Efterskole har der i første genåbningsuge været et tilfælde af en falsk positiv lyntest, hvor 13 blev sendt hjem. På skolerne diskuteres der nu, om man bør teste en positiv elev en ekstra gang med lyntest, før man begynder at sende nære kontakter hjem.

Ifølge både danske og udenlandske forskere er der dog god grund til at benytte de hurtige antigentest frem for de mere nøjagtige, men også langsommelige, PCR-test.

En ny rapport fra RUC’s PandemiX Center konkluderer således, at »systematisk brug af hurtigtests for covid-19 på fx en arbejdsplads eller skole to gange om ugen vil kunne reducere nye smittetilfælde med mellem 36 og 55 pct.«, også selv om de pågældende lyntest antages kun at være halvt så følsomme som PCR-test.

»De mest afgørende parametre er en kort svartid og stor testhyppighed. Isoleret set vurderer vi, at der er gode muligheder for at benytte antigentests til at reducere effekten af den øgede smitterisiko som forventes ved genåbning af specifikke arbejdspladser og skoleklasser,« skriver forskerne, som bl.a. tæller Viggo Andreasen og Lone Simonsen, i konklusionen.

Der er dog en del ubekendte i de modeller, forskerne har stillet op, men konklusionen er stadig, at »den gavnlige effekt af rutinemæssig screening med antigentests er betragtelig«, selv om der er øget risiko for falsk positive såvel som falsk negative svar.

Professor og pandemiforsker Lone Simonsen, der er en af studiets forfattere, ser derfor god grund til at bruge lyntest som våben mod smittespredningen, omend hun har en yderligere pointe.

»Det er helt rigtigt, at når smittetrykket i samfundet er meget lavt, som det er lige nu, så er der en større del af de positive i hurtigtesten, som er falsk-positive. Derfor er det bedst at følge op med en PCR-test til de få, som er positive i antigen-testen,« siger hun.

De danske forskeres konklusion lægger sig op ad amerikansk forskning, der tidligere i år konkluderede, at øjeblikkeligt svar på en test var vigtigere for at standse smittespredningen end en meget følsom test med lang svartid.

Allerede inden efterskolerne åbnede i visse dele af landet, forklarede eksperter, at de mange lyntest formentlig ville føre til falsk positive tilfælde, lige så vel som der kan være tilfælde af coronapositive, der får et negativt testsvar.

»Det her betyder for det første, at man skal være særdeles skarp på, at folk, der er lyntest-positive, skal følge op med en PCR-test. For hvis de ikke gør det, så risikerer man at sende folk hjem i isolation, som reelt ikke skulle være hjemme i isolation,« sagde overlæge Gorm Lisby, der er med til at undersøge lyntest på nationalt plan, i sidste uge til Dagens Medicin.

Han vurderer, at 2 af 1.000 testede med lyntest vil få et falsk positivt svar, uafhængigt af hvor udbredt smitten er.

Det tal betyder, at jo færre reelt smittede der er, desto større vil andelen af falsk positive test være. Tal fra SSI viser, at der den 4. marts blev foretaget 62.289 antigentest fra private udbydere i Danmark, hvoraf der blev fundet 190 positive prøver.

Jens Joel, der er medlem af Børne- og Undervisningsudvalget for Socialdemokratiet, har forståelse for efterskolernes situation, men siger til TV Midtvest, at åbningen primært har handlet om at få eleverne tilbage på skolerne.

»Jeg kan godt forstå, at det er træls, hvis der er bøvl eller forkerte svar, men det har været ekstremt vigtigt for os at få åbnet så meget som muligt, for de unge har brug for at komme tilbage,« siger han.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i forvejen, at man tager en PCR-test hos det offentlige, hvis man bliver testet positiv i en antigentest.

»Når antigentests anvendes i befolkningsgrupper med lav risiko for smitte, forekommer deret betydeligt antal falsk positive tests. Hvis et positivt svar fra antigentest følges op medPCR-test vil det sikre, at testsvaret er korrekt,« skriver styrelsen.

En PCR-test gør det samtidig muligt at sekventere prøven, så man kan finde ud af, hvilken variant af virussen man er smittet med.