Utilfredse fødende går i medierne i stedet for at klage

Stort misforhold mellem antallet af klager og kritikken i medierne må få fødegangene til at reagere, siger forsker.

Flere timer i aktiv fødsel alene på en hospitalsgang uden jordemoder eller en uventet taxatur tværs over Sjælland midt i fødslen.

Stribevis af fødselsberetninger rejst i medierne giver indtryk af, at landets fødeafdelinger er i knæ. Men ser man på klagestatistikken, tegner der sig et noget andet billede.

Fødsler i Danmark

I løbet af foråret lancerer Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger på fødeområdet. Jyllands-Posten stiller skarpt på fødegangenes udfordringer og på, hvordan sundhedssystemet tager imod 61.000 nyfødte hvert år.

Følg med, når Jyllands-Posten frem mod regionsrådsvalget sætter lup på vores sundhedsvæsen.

Jyllands-Posten har fået aktindsigt i officielle klager fra fødende kvinder sendt til Patienterstatningen, Styrelsen for Patientklager og serviceklager til flere fødegange. Antallet af klager har ligget stabilt i flere år og fødselssager hos Patienterstatningen var i 2020 det laveste i otte år.

Derudover har Jyllands-Posten har gennemgået 26 personlige fødselsberetninger fra medierne, hvor kvinder kritiserer fødegangene for manglende ressourcer og decideret farlige situationer.

Jyllands-Posten har talt med de 26 kvinder, hvoraf kun to har klaget over deres forløb.

»Der er et tydeligt misforhold mellem måden, som kvinderne går i medierne på og antallet af klager. Det må give anledning til bekymring, for klager bidrager til læring og kan virke præventivt for den enkelte jordemoder eller læge,« siger Kent Kristensen, forsker i sundhedsret på Syddansk Universitet SDU.

Kvinderne giver forskellige årsager til, at de ikke har rejst en officiel klage.

»Jeg havde hverken den rette viden eller ressourcer til at klage. Systemet gør ikke nok for at oplyse om, hvornår og hvordan man kan og bør klage,« siger Nanna Sofie Lykkegaard Frandsen.

Hun medvirkede for nylig i en artikel i Femina, hvor hun fortalte, at hun oplevede systemsvigt i forbindelse med sine fødsler, som havde forårsaget stress og angst.

Region Hovedstaden tager hvert år imod 22.000 børn. I 2020 modtog regionen 52 serviceklager på det gynækologiske område herunder fødegangen. En serviceklage kan være utilfredshed over lokaleforhold, personalets opførsel eller fødslens tilrettelæggelse. Heller ikke her ses en stigning.

»Det overrasker mig. Det fortæller mig, at vi skal være bedre til at informere om muligheden for at klage. Det er den eneste måde, vi kan blive klogere og bedre på,« siger Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner.

En af de få kvinder, der både har klaget og været i medierne med sin fødselsoplevelse, er Caroline Richardt Beck. I december 2019 fødte hun en søn ved kejsersnit på Rigshospitalet. Efterfølgende har hun klaget direkte til Rigshospitalet, Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager over, at hun ikke blev tilstrækkeligt bedøvet under kejsersnittet. Hun har også klaget over journalnotater, hun mener er direkte usande. Beslutningen om at klage skulle hun tage tilløb til.

»Jeg var til flere efterfødselssamtaler. Den første var med en jordemoder, som sagde, at det var meget energikrævende at klage, og at klagesager sjældent resulterer i medhold. Til en efterfølgende samtale med to overlæger og en anden jordemoder fik jeg at vide, at jeg nok ikke ville få medhold, og at det derudover er meget energikrævende, meget teknisk og fyldt med jura,« siger Caroline Richardt Beck.

Den besked var medvirkende til, at Caroline Richardt Beck endte med at klage:

»Det var hverken teknisk eller juraagtigt. Jeg tror, at det ville have været mere energikrævende at lade være. Det handler om at genvinde en myndighed for mig: Jeg udtrykte smerte under mit kejsersnit og blev ikke taget alvorligt.«

Rigshospitalet oplyser, at man altid er taknemmelig over både ris og ros. Til Caroline Richardt Becks oplevelse med efterfødselssamtalen skriver Rigshospitalet til Jyllands-Posten:

»Vi oplyser altid patienterne om muligheden for at klage. Hvis nogen har oplevet, at det ikke er tilfældet, vil vi naturligvis gerne beklage det. Det må bero på en misforståelse, og det vil vi lære af fremadrettet.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.