Danmark skal opruste for 1,5 mia. kr. i Arktis med droner og radarer

Ruslands aktiviteter i Arktis er et af argumenterne for at styrke dansk overvågning i regionen. Donald Trump gav også sit besyv med i 2019.

Artiklens øverste billede
Både til lands, til vands og i luften skal Danmarks tilstedeværelse i og overvågning af det arktiske område styrkes frem mod 2023. Foto: Gregers Tycho

To år efter at USA’s tidligere præsident Donald Trump kritiserede Danmark for at bidrage for lidt til Nato og pønsede på at købe Grønland, styrker Danmark sin tilstedeværelse i Arktis.

Partierne bag forsvarsforliget er blevet enige om frem mod 2023 at investere 1,5 mia. kr. i at opruste den danske forsvarsindsats i regionen. Pengene, der blev afsat i en tillægsaftale i 2019, skal »investeres i kapaciteter, der skal styrke luftrumsovervågning i Nordatlanten«. Det fremgår af Forsvarsministeriets faktaark om oprustningen.

Forsvaret skal bl.a. bruge 390 mio. kr. på at opsætte en varslingsradar på Færøerne og 750 mio. kr. på at indkøbe langtrækkende overvågningsdroner.

Forsvarsministeriet betoner behovet for en tæt overvågning af det nordatlantiske luftrum.

»Ruslands opbygning af militære kapaciteter i regionen medfører sammen med øget økonomisk og forskningsmæssig aktivitet en mere uklar sikkerhedspolitisk situation. Det stiller krav til Forsvarets evne til at overvåge fremmed aktivitet, håndhæve kongerigets suverænitet og opstille bidrag i allieredes og Natos øvelser i området,« står der i faktaarket.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har i flere trusselsvurderinger udpeget Arktis som en af de største trusler for Danmark. Det danske kongerige risikerer at komme i klemme i et stormagtsspil mellem USA, Rusland og Kina, der har øget det militære fokus og spændingsniveauet i den arktiske region.

Armlægningen om Arktis vokser i takt med, at polarisen smelter og gør havet mere farbart for skibe, og især Rusland har de senere år oprustet militært, især med kampflybasen Nagurskoye på øen Franz Josefs Land. Herfra vil Rusland kunne anvende de største transport-, bombe-og antiubådsfly. Fra basen vil russiske fly eller missiler kunne nå det nordøstlige Grønland og dermed også ifølge FE kunne angribe den amerikanske base i Thule.

Amerikanerne ønsker også – især på grund af russernes oprustning – at foretage en omfattende militær oprustning i Grønland for at vinde kapløbet om det arktiske område. Det er dog stadig uklart, hvad den amerikanske oprustning kommer til at består af.

Trods oprustningen ønsker Danmark at fastholde området som et lavspændingsområde, og derfor rummer dagens oprustning også kun kapaciteter af defensiv karakter. Der er ingen nye våben eller andre angrebskapaciteter i pakken. Politikerne er enige om, at de danske skridt ikke må optrappe situationen.

USA har længe presset på for at få Danmark til at øge de militære investeringer i Arktis. I november 2019 kritiserede den daværende amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, i et interview i Jyllands-Posten, at der er en alt for ringe beskyttelse og overvågning af det enorme danske territorium, inklusive Grønland, og hun opfordrede den danske regering til at indfri flere år gamle løfter om at styrke indsatsen.

I faktaarket fra Forsvarsministeriet fremgår det, at man med oprustningen samtidig imødekommer »ønsker fra Nato til Danmark, der specifikt har efterspurgt langtrækkende overvågningsdroner med signalindhentningskapacitet og en luftvarslingsradar på Færøerne«.

Ud over militære anlæg og materiel vil Danmark også sende flere hoveder til Arktis. Forsvaret vil med aftalen også udstationere forbindelsesofficerer til nære arktiske allierede.

Foruden anskaffelser for ca. 1,5 mia. kr. ventes der afledte driftsudgifter for ca. 300 mio. kr. årligt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.