Corona og test: Hvad betyder positivprocenten?

I takt med, at coronasmitten over de seneste uger er steget løbende, er det samme sket for positivprocenten.

Torsdag var tallet 3,23. Altså har 3,23 pct. af alle tests foretaget fra onsdag til torsdag været positive.

Men hvad betyder positivprocenten egentlig? Hvor vigtig er den at have for øje?

»Den betyder meget. Den fortæller, sammen med de andre tal vi følger, noget om hvor udbredt smitten er i samfundet. Vi kan se, at i takt med, at smitten er steget, er der en stigende positivprocent. Det er udtryk for, at der er flere tilfælde iblandt dem, vi tester. Sammenholdt med andre tal siger det noget om udbredelsen af smitten i samfundet,« forklarer afdelingslæge i Statens Serum Institut Rebecca Legarth.

Lige nu kan sammenhængen mellem smitteniveau og positivprocent også anes fra dag til dag på helt lokalt niveau.

Det er således i hovedstaden, hvor smittetallene er højest, at man også finder de højeste positivprocenter.

Over et dusin hovedstadskommuner har en positivprocent over 5 for de seneste syv dage - den grænse er ingen kommuner uden for hovedstaden over.

Ishøj er den klare højdespringer med en positivprocent på 8,91 for ugen. I samme periode har kommunen også det højeste incidenstal på 931,8 (antal smittede pr. 100.000 indbyggere på syv dage.)

»Det er meget bekymrende, at positivprocenten er så høj, og at den er steget så hurtigt, både i hele landet og i bestemte områder. Særligt skal det ses i lyset af, hvor mange vi får testet i øjeblikket. Det er med til at understrege, hvor udbredt smitten er i samfundet,« kommenterer Rebecca Legarth.

Her kan du se udviklingen i positivprocenten siden februar og til og med 15. december:

Afdelingslægen advarer dog mod at stirre sig blind på udviklingen for positivprocenten. Myndighederne selv bruger det aldrig som eneste faktor for beslutninger:

»Positivprocenten indgår også i varslingssystemet, hvor vi holder øje med tallet. Men det skal sammenholdes med de øvrige tal. Så man kan ikke entydigt svare, at en positivprocent på dét og dét resulterer i dét og dét. Men det er noget, vi følger tæt som et udtryk for udbredelsen.«

Selvom positivprocenten har været stigende over de seneste uger, er der endnu langt op til niveauet fra foråret, hvor vi eksempelvis 9. marts havde en positivprocent helt oppe på 36,5 pct.

Det er dog nyttesløst at sammenligne de to perioder, lyder det fra Legarth.

»Siden det tidlige foråret er retningslinjerne, for hvem der testes, ændret i takt med, at vi har løbende har fået mere viden om sygdommen og vi har fået opbygget testkapaciteten. Derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne,« forklarer hun.

Da positivprocenterne var høje og testtallet lavt tilbage i foråret, var det også antagelsen fra eksperter, at der var et stort mørketal for folk, der reelt var coronasmittede, men blot ikke testede. Den problemstilling tror Rebecca Legarth ikke længere er en væsentlig faktor.

»Mørketallet betød mere i foråret, fordi vi kun testede dem, der var syge,« siger hun og fortsætter:

»Mørketallet er ikke på samme niveau som i foråret. Men det er klart, at der altid vil være nogle, man ikke får testet og derfor ikke finder. Folk bestemmer jo selv, om de vil testes, og nogen er slet ikke opmærksomme på, at de har sygdommen, fordi de måske ikke har symptomer.«