Valgforsker kritiserer millioner til valgbusser
Mobile brevstemmesteder skal ifølge partier øge valgdeltagelsen, men en forsker afviser, at det vil have en effekt.
Selv om regeringen og dens støttepartier på finansloven har afsat 5 mio. kr. til mobile brevstemmesteder til næste års kommunal- og regionalvalg, kommer det ikke til at betyde, at flere vil stemme.
Så klar er konklusionen fra Kasper Møller Hansen, professor og forsker i vælgeradfærd ved Københavns Universitet. Han mener, at det er »misforstået«, at valgdeltagelsen stiger ved at gøre det nemmere at stemme, hvilket ellers er tanken med valgbusserne.
»De, der brevstemmer, ville alligevel have stemt, så man flytter bare stemmerne i stedet for at få flere stemmer,« forklarer han.
Idéen med valgbusserne er at give f.eks. borgere i udsatte boligområder lettere adgang til at stemme på et mobilt valgsted, der kommer ud til dem, for dermed at øge valgdeltagelsen. Kommunerne kan søge midlerne hertil forud for kommunalvalget i november 2021.
For alle brevbuspengene kan vi via e-boks sende en besked til samtlige danskere om, at de skal huske at stemme.Kasper Møller Hansen, professor og forsker i vælgeradfærd, Københavns Universitet
Men ifølge Kasper Møller Hansen kan valgbusserne få den stik modsatte effekt. I stedet for at skabe et varigt engagement til at stemme risikerer man at vænne vælgerne til kun at stemme, hvis stemmestederne kommer ud til dem.
»Det kan være overflødigt, og det kan også være som at tisse i bukserne på en kold vinterdag. Vi lærer ikke disse borgere at stemme rigtigt, så derfor kan stemmedeltagelsen fremover blive lavere, fordi de ikke får den rigtige støtte.«
Kasper Møller Hansen forklarer, at flere kommuner forsøgte sig med mobile stemmesteder ved kommunalvalget i 2013. Siden har flere kommuner opgivet det, fordi initiativet pr. stemme er mange gange dyrere, end når folk møder op på de normale valgsteder og afgiver deres stemme.
»For alle brevbuspengene kan vi via e-boks sende en besked til samtlige danskere om, at de skal huske at stemme. Det vil højst sandsynligt virke og øge valgdeltagelsen med et par procentpoint,« siger han.
Skal fokusere på valgdagen
Dansk Folkeparti mener også, at de 5 mio. kr. på finansloven skulle være brugt bedre for at få en større effekt. Man kan f.eks. genåbne valgsteder, som er nedlagt i landkommuner, påpeger kommunalordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.
»Man burde bruge flere ressourcer på at sikre flere valgsteder i stedet for at samle brevstemmer. Flere skal stemme på valgdagen. Der kan også gives mere information, så folk ved, hvor og hvornår valget foregår,« siger han.
Ordføreren ærgrer sig over, at millionerne ikke bruges på selve valgdagen.
»Vi skal prøve at skabe en stemning om, at man stemmer dén dag. Jeg kan være bekymret for, om valgbusser trækker den anden vej. Man bliver vænnet til, at en bus kommer forbi på et belejligt tidspunkt, så det bliver så mageligt. Den udvikling vil skade demokratiet,« siger han.
Vil styrke demokratiet
SF krævede valgbusserne med på finansloven, og partiets kommunalordfører, Charlotte Broman Mølbæk, afviser kritikken. Hun mener, at en »moderne tid« kræver nye stemmemetoder.
Initiativet skal styrke den demokratiske deltagelse for borgere i udsatte boligområder eller med psykiske udfordringer, forklarer hun.
Trods kritikken tror hun på, at busserne vil øge valgdeltagelsen.
»Vi har før set kommunale eksperimenter, som har vist, at det har gjort en forskel – f.eks. med de unge. Jeg tror, at når de stemmer, indser de, at de er med til at bestemme. Det er grundlæggende dannelse, som betyder noget til senere valg.«
Ved det seneste folketingsvalg trak det overskrifter, at De Radikale høstede store stemmeandele i udsatte boligområder. SF-ordføreren afviser dog, at initiativet er lavet for at fiske stemmer til rød blok.
»Tænk, hvis det var så nemt. Så kunne vi kapre masser af stemmer,« ler Charlotte Broman Mølbæk:
»Det handler ikke om at vinde stemmer, men at få flere folk til at stemme.«