Djøf advarer mod at lade Folketinget afhøre embedsmænd

Når Folketinget skal bestemme, hvordan minksagen skal undersøges, bør man vælge en af de to etablerede undersøgelsesformer: En advokatundersøgelse eller en undersøgelseskommission. Sådan lyder det klare budskab fra fagforeningen Djøf, der til gengæld advarer mod, at embedsmænd skal stille op til såkaldte parlamentariske høringer, hvor Folketingets politikere stiller spørgsmålene.

»En parlamentarisk undersøgelsesform vil være et grundlæggende brud med det forfatningsmæssige princip, vi har, om at Folketinget holder sig til ministeren, og så må ministeren tage sig af sine embedsmænd. Hvis vi bryder med det princip, vil embedsmændene meget hurtigt blive en brik i det politiske spil mellem regering og opposition,« siger Henning Thiesen, formand for Djøf.

Et flertal i Folketinget er enige om, at minksagen skal undersøges nærmere, efter en redegørelse over forløbet har vist store svigt i embedsværket i flere ministerier. Men mens Enhedslisten og SF i første omgang vil stille sig tilfredse med en advokatundersøgelse, mener oppositionen, at der skal en undersøgelseskommission til at granske forløbet.

De Radikale står dermed til at blive tungen på vægtskålen. Partiets grundlovsordfører og medlem af Folketingets Præsidium Jens Rohde har foreslået, at man til at begynde med nedsætter et granskningsudvalg. Det skal vurdere, hvorvidt der er behov for en eventuel kommissionsundersøgelse.

Til Politiken siger Rohde, at det skal være et udvalg, som skal kunne indkalde vidner til afhøring, men omvendt skal arbejde hurtigere end en kommission.

Dermed lægger forslaget sig umiddelbart tæt op ad en parlamentarisk høring - en undersøgelsesform, som ikke er en mulighed i Danmark, men kendes fra bl.a. USA og Norge. Det har længe været diskuteret, om vi også i Danmark skulle give mulighed for at indkalde embedsmænd i åbne, parlamentariske høringer i problemsager i ministerierne.

Vil svække tilliden

Men spørger man Djøf, der er fagforening for mange af embedsmændene, er det altså en dårlig idé, hvis man ønsker at bevare systemet med et partipolitisk neutralt embedsværk.

»Man vil ende i en situation, hvor tillidsforholdet mellem ministeren og ledende embedsmænd meget hurtigt vil erodere. Hvis en departementschef skal over i Folketinget og forklare, hvordan han eller hun rådgav sin minister, er det ikke godt for det tillidsforhold, de har til hinanden,« siger Henning Thiesen.

Er det ikke fair nok, at embedsmænd bliver bedt om at besvare spørgsmål i et folketingsudvalg i en sag som denne, hvor det er ret tydeligt, at der er blevet begået fejl, også i embedsværket?

»Jeg vil ikke forholde mig til den konkrete sag, men lige meget hvilken karakter sagen har, synes jeg, det er vigtigt, at man holder fast i det forfatningsmæssige princip, at Folketinget skal holde sig til ministeren. Det betyder ikke, at vi er imod undersøgelser, men lad os holde os til en af de to allerede etablerede undersøgelsesformer, så vi ikke risikerer, at embedsmænd bliver en del af et politisk spil.«

Du siger, at det kan svække tilliden mellem embedsværket og ministeren, men kunne det ikke omvendt vække mere tillid, fordi der kommer mere gennemsigtighed og åbenhed om embedsværkets arbejde og rolle, hvis Folketinget har mulighed for at spørge ind til det?

»Jo, og vi er i Djøf store tilhængere af gennemsigtighed og åbenhed, men det opnår du også ved en af de andre undersøgelsesformer. Det får du både ved undersøgelseskommissioner og advokatundersøgelser – der bliver tingene jo lagt klart frem.«