Kåre Mølbak: Danske mink burde nok have været aflivet tidligere

I bagklogskabens lys burde danske mink nok være blevet aflivet tidligere, end det er sket.

Det sagde Kåre Mølbak, faglig direktør for Statens Serum Institut, under en høring i Folketinget, hvor en række myndigheder og eksperter deltog.

På et spørgsmål fra De Radikales sundhedsordfører Stinus Lindgreen, om man skulle have aflivet mink tidligere, svarede Kåre Mølbak:

»Det skulle vi jo nok, når vi nu er blevet så kloge, som vi er.«

Den første covid-19 smitte hos danske mink blev opdaget i juni. Siden da har myndighederne benyttet skiftende strategier til at forsøge at inddæmme eller standse spredningen. Blandt andet ud fra et politisk ønske om at lade minkerhvervet overleve, siger Mølbak.

I juni var strategien at dræbe de smittede besætninger for at eliminere smitten ud fra et forsigtighedsprincip.

I juli blev der indført en isolationsstrategi, hvor de smittede dyr fik lov til at overleve, så længe minkavlerne brugte værnemidler, skruede op for hygiejnen og på skift indsendte prøver fra deres dyr.

I september begyndte smitten for alvor at sprede sig blandt mink og de omkringliggende samfund, og Statens Serum Institut advarede mod mulige konsekvenser.

Den 18. september skrev Dansk Veterinær Konsortium – et samarbejde mellem forskere på Københavns Universitet og Statens Serum Institut – om, at den fortsatte mutation af virus i mink udgjorde »en potentiel fare for folkesundheden og for de forventede effekter af en vaccine«, fordi man kunne se, at mutationen skete omkring det såkaldte ”spike-protein”, som er afgørende for vacciner.

Men først den 1. oktober besluttede regeringen, at alle smittede besætninger skulle slås ned samt besætningen i en radius på 7,8 km derfra.

Og endelig, den 4. november, blev det meldt ud (uden lovhjemmel), at samtlige mink i Danmark skulle aflives. Raske som syge.

Særligt støttepartiet Enhedslisten har kritiseret regeringen og fødevareminister Mogens Jensen for at have været for langsom til at handle på advarslerne om risikoen fra mink.

Politisk ønske om at bevare erhverv

Under høringen forsvarede Kåre Mølbak, at myndighederne »prøvede nogle forskellige strategier af«.

»Da vi lancerede isolationsstrategien i juli, troede vi på, at den i et samarbejde med branchen og så videre, kunne have en eller anden form for effekt,« sagde han.

Formålet med den nye strategi var at forsøge at bevare minkerhvervet i Danmark, sagde han. Strategien blev til i et samarbejde mellem SSI, Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, men den virkede ikke i praksis.

Mølbak bekræftede desuden, at der var et politisk ønske om at ændre strategien, så minkerhvervet kunne bevares:

»Man ønskede at se på en alternativ strategi ud fra en præmis om, at erhvervet skulle bevares. Det var en opgave, vi fik, og den skitserede vi så en løsning til, som ikke viste sig at kunne holde,« sagde han.

Fremtiden er uvis

Den senere strategi fra oktober om at aflive smittede besætning samt besætninger inden for en radius af 7,8 km., virkede heller ikke efter hensigten. Smitten spredte sig simpelthen for hurtigt til, at aflivningerne kunne følge med, lød det fra Mølbak.

Han kan derfor ikke se andet alternativ end den beslutning, regeringen nu har truffet - men endnu ikke fået vedtaget i Folketinget - om at aflive alle mink.

»Jeg ved, at det bliver overvejet verden over nu, om minkproduktionen overhovedet har en fremtid under de her forhold, hvor vi har en igangværende pandemi,« sagde han.

De seneste tal fra Fødevarestyrelsen viser, at der er konstateret smitte på på 279 danske minkfarme. Heraf er minkbestanden blevet aflivet på de 253.

Grafik: Se hvordan smitten steg - og myndighederne reagerede - uge for uge frem til beslutningen om at aflive alle mink: