Fortsæt til indhold
Indland

Folkeskoleelever skal i brobygningsforløb trods coronasmitte

Lejrskoler, fester og bryllupper bliver aflyst på stribe. Men de årlige brobygningsforløb, der blander elever fra folkeskoler og ungdomsuddannelser, skal ifølge Undervisningsministeriet gennemføres.

Smittetallene stiger, og forældre opfordres til at aflyse alle sociale arrangementer i forbindelse med skole, fritidstilbud og ungdomsuddannelser. Men i løbet af efteråret skal mange af folkeskolens ældste elever en uge ud blandt eleverne på gymnasier og erhvervsuddannelser i de såkaldte brobygningsforløb, som skal give folkeskoleeleverne en smag for ungdomsuddannelserne.

Ifølge Undervisningsministeriets retningslinjer må forløbene ikke aflyses, medmindre der er et konkret påbud eller en direkte anbefaling fra sundhedsmyndighederne.

Den 28. august holdt kommunernes forening, KL, møde med repræsentanter for foreninger fra ungdomsuddannelserne. På mødet blev det konstateret, at der skal findes kommunale løsninger, men at forløbene skal afholdes.

Det vækker bekymring hos professor Jan Pravsgaard Christensen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet. Han er forundret over, at man overlader opgaven til lokale vurderinger.

»Det strider jo mod alle anbefalinger om at holde de unge adskilt i mindre hold og klasser, at man blander det hele og lukker folkeskoleelever ind. Det er himmelråbende åndssvagt, fordi det risikerer at sætte nye smittekæder i gang. I forvejen har vi jo et problem med, at det især er de unge, som driver den stigende coronasmitte,« siger professoren.

Vi er ikke glade

Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Ole Heinager, peger på, at brobygningsforløbene er ekstremt vigtige for eleverne og erhvervsuddannelser, som mangler elever. Derudover er der en tabt gruppe af 9. klasses elever, som ikke kom på brobygningsforløb i foråret, som det er vigtigt at hjælpe.

Alligevel vækker det forundring hos formanden, at brobygningsforløbene partout skal gennemføres.

»Vi vil gerne afholde brobygning, men der, hvor der er stærk smittespredning, kan det være svært at forklare forældre og medarbejdere, at det er forsvarligt, når eleverne skal transporteres frem og tilbage, og de blander sig f.eks. på vej ud og ind, på trods af at vi tager alle forholdsregler. Nogle steder burde brobygningen nok aflyses, indtil smittespredningen er under kontrol,« siger Ole Heinager.

Vi fraråder lejrskoler, fordi det er uden for kontrol, men man kan åbenbart godt tage op på erhvervsskoler. Det er vi ikke begejstret for.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

Hos Skolelederforeningen er formand Claus Hjortdal heller ikke tryg ved tanken om at sende folkeskoleelever ud blandt eleverne på ungdomsuddannelserne.

»Vi er ikke glade for det her. Politikerne agerer sjovt nu. Vi har ladet det være op til lokale vurderinger på andre områder. Vi fraråder lejrskoler, fordi det er uden for kontrol, men man kan åbenbart godt tage op på erhvervsskoler. Det er vi ikke begejstret for. Vi er ikke blevet taget med på råd, og det er vi heller ikke glade for,« siger Claus Hjortdal.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skriver i et svar til Jyllands-Posten, at de nødvendige personer er inddraget i beslutningerne.

»I ministeriet har vi haft løbende kontakt med KL og lederforeningerne for ungdomsuddannelserne, inden vi meldte retningslinjerne ud. Det er klart, at hvis skoler i enkelte områder får påbud eller anbefalinger fra sundhedsmyndighederne på grund af for høje smittetal, eller konkrete elever er smittet, så kan det medføre, at eleverne skal have nødundervisning, og i yderste konsekvens, at man må udskyde eller aflyse aktiviteten.«

Uenighed om forsvarlighed

Hos organisationen Danske Gymnasier og de gymnasier og erhvervsuddannelser, som Jyllands-Posten har talt med, ønsker man at gennemføre forløbene.

»Ud fra de retningslinjer og anbefalinger vi har nu, mener vi, at vi kan gennemføre brobygningsforløbene under forsvarlige rammer. Det har vi drøftet med Undervisningsministeriet, som har givet grønt lys,« siger næstformand for Danske Gymnasier Henrik Nevers, som er rektor på Roskilde Gymnasium.

Han understreger konsekvensen af at aflyse brobygningsforløbene er stor for eleverne.

»Det kan betyde, at de unge ikke kan træffe et kvalificeret valg, når de skal vælge uddannelse. Jeg kan godt forstå bekymringen, og den vil vi helt sikkert tage os af og i øvrigt overholde de retningslinjer, vi skal følge,« siger Henrik Nevers.

Egaa Gymnasium nord for Aarhus tager over fire uger imod 150 folkeskoleelever. Her er rektor Martin Ingemann glad for, at forløbet bliver holdt under særlig skærpede forhold.

»Normalt er folkeskoleeleverne på besøg i klasserne. Det gør vi ikke i år. De får undervisning af os gymnasielærere, men de er i rum for sig selv,« siger Martin Ingemann og fortsætter:

»Vi har tydeligt fået at vide, at det skal gennemføres. Jeg ser det, som om der er en minister, der tager elevernes valg alvorligt.«

Henrik Nevers peger på, at det er svært at udskyde forløbene, hvilket Undervisningsministeriets retningslinjer ellers giver mulighed for. Det skyldes, at sidste frist for at søge ungdomsuddannelse er den 1. marts.

En særlig situation

På Aarhus Tech tilbydes en lang række ungdomsuddannelser. Her skal cirka 460 elever fra 9. klasse og et endnu ukendt antal elever fra 10. klasse på brobygning i løbet af ugerne 44-47.

For at minimere smitterisikoen bliver eleverne holdt i deres klasser og opdelt i mindre grupper, ligesom afstandskrav og rengøring er i fokus. Derfor mener direktør Annette Lauridsen, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at afholde brobygningen, som hun vurderer er det vigtigste vejledningsredskab i folkeskolen.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil påpeger, at brobygningen sker i overenstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

»Vi skal selvfølgelig overveje nøje, om brobygning kan afholdes i en tid med covid-19, da folkeskoleelever fysisk skal være på ungdomsuddannelsesinstitutioner, hvor man blander elever på tværs af skoler. Vi har i Børne- og Undervisningsministeriet været i tæt dialog med sundhedsmyndighederne om, hvorvidt det kan foregå sundhedsfagligt forsvarligt. Det mener sundhedsmyndighederne godt, det kan, så længe skolerne overholder afstand på en meter mellem eleverne og har ekstra opmærksomhed på hygiejne.«

Professor Jan Pravsgaard Christensen kan sagtens se formålet med at lade unge snuse til forskellige former for ungdomsuddannelser, men han mener, at der i øjeblikket er overvejelser, der bør vejere tungere.

»Vi er altså i en helt særlig situation, og jeg er sikker på, at de unge nok skal finde deres hylde, selv om man annullerer brobygningen i efteråret.«

Artiklens emner
KL