Ny bog i frontalopgør med identitetspolitik på universiteterne

En farlig tendens – identitetspolitikken – har gjort sit indtog på universiteterne. Den skader forskningsfriheden og åndsfriheden og har medført en mindre industri af »nonsens«-forskning.

Sådan lyder den hårde kritik fra Liberal Alliances Henrik Dahl, der fredag udgiver bogen ”Den sociale konstruktion af uvirkeligheden” om emnet. Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen forstår til dels bekymringen og kalder det et »opmærksomhedspunkt«, omend hun er mindre bombastisk end Henrik Dahl.

»Det truer åndsfriheden for universiteterne,« siger Dahl om identitetspolitikken, som bl.a. handler om, når nogen føler sig krænkede eller ønsker ændringer på baggrund af deres identitet, altså race, køn, seksualitet osv.

Flere steder formår man ikke at sige fra over for tendensen, mener han:

»Jeg synes, at vi har nogle universitetsledelser rundtomkring, som er ret dårlige. Jeg er ikke særligt imponeret af ledelsen på Københavns Universitet (KU), og jeg håber da, at ledelsen på Københavns Universitet vågner op og tager sig sammen. Jeg er heller ikke særligt vild med ledelsen på SDU,« siger den sociologiuddannede Dahl.

Blandt hans konkrete eksempler er en sag fra 2018 om en regel på KU, som gjorde noget til en krænkelse, selv om »den indklagede ikke havde haft nogen form for hensigt til at fornærme, såre eller ydmyge«.

»Det blev ganske vist ændret i 2019 – men at man ikke kunne se problemerne, slår mig som usikker håndtering,« tilføjer Dahl.

Det rene nonsens

Det kritiseres også, at KU aflyste en mexicanerfest i 2018, for det var »en helt harmløs praksis«. Seneste eksempel er fra sidste uge, da 122 forskere på KU i et åbent brev opfordrede til at fordømme den »racisme, der er dybt forankret i vores samfund, såvel her som på den anden side af Atlanten«. Det burde KU blankt have afvist, mener Henrik Dahl, der ser brevet som udtryk for »en radikaliseret dagsorden, der mest handler om at omstyrte det bestående.«

SDU, Syddansk Universitet, får på puklen for officielt at gøre FN’s verdensmål til en stor del af sit arbejde.

»Det er en indskrænkning af tankefriheden på et universitet,« siger den liberale værdikriger, der ser verdensmålene som socialdemokratiske og frygter, at målenes forbindelse til SDU’s forskningsbevillinger vil dreje forskning og konklusioner i en bestemt retning.

Identitetspolitikken kan generelt få forskere og undervisere til at holde sig tilbage fra resultater og udtalelser, som folk kan føle sig krænkede over, mener han. Og derudover er der opstået en stribe af studier, der beskæftiger sig med køn, etnicitet, race m.v., som ifølge Henrik Dahl for ofte er »bullshit«, »fup« og »nonsens«.

»Man kan skrive speciale i nonsens. Og så kan man skrive ph.d. i nonsens. Og så kan man blive adjunkt, lektor, professor i nonsens, og så kan man lave et ”Institut for Nonsens”, hvor man sender artikler ind til tidsskrifter for nonsens,« siger han.

På Københavns Universitet mener vicedirektør Jasper Winkel, at Henrik Dahl udlægger eksemplerne fra KU forkert, fordi han f.eks. ikke nævner, at reglerne om krænkelser udsprang af et hyrdebrev fra en minister. Winkel understreger, at der bestemt er akademisk frihed.

»Ytringsfrihed og kritik er afgørende for at lave forskning på højeste internationale niveau,« siger han og advarer mod at sammenligne Danmark og USA en til en:

»Den egentlige historie er ikke, hvordan danske studerende og medarbejdere har overtaget en amerikansk version af identitetspolitikken. Det er snarere, hvordan nogle debattører insisterer på, at der er helt den samme udvikling i Danmark.«

Initiativtagerne til det åbne brev om racisme på Københavns Universitet, forskerne Sofie Mortensen og Francois Questiaux, har bedt om en undersøgelse af problemet, men alt peger på, at der er et problem, mener de.

»Vi ser, at der er et sådant problem i det danske samfund, og der er mange vidneudsagn fra personer af etnisk minoritetsbaggrund, som oplever diskrimination i deres hverdag. Man ved også, at der er problemer i lande, der minder om Danmark, så vi kan ikke se, hvorfor det ikke også skulle være tilfældet på Københavns Universitet. Vi anerkender, at vi ikke ved præcist, hvordan det ser ud, og det er derfor, vi opfordrer universitetet til at tale om det og engagere sig i en debat om det – som de gjorde med køn og LGBTQIA+ (homo-, bi-, transseksuelle m.v., red.),« siger Francois Questiaux, som tilføjer:

»Vi ønsker ikke at nedbryde universitet som institution. Vi arbejder på KU, og vi kan lide at arbejde her, men vi ønsker at sikre os, at vi har et inkluderende miljø. Vi er udsat for mange angreb, men det eneste, vi beder om, er at åbne for debatten.«

Sofie Mortensen supplerer:

»Vi har ingen dagsorden, udover at folk skal have lige adgang til at arbejde og studere succesfuldt på Københavns Universitet uanset deres identitet, og det er det, vi ønsker vi at diskutere,« siger hun.

»Vi kan ikke se, hvordan det at have en åben debat om dette og at sikre, at der er lige muligheder på KU, fjerner nogens akademiske frihed,« lyder det også fra Sofie Mortensen.

SDU: skaber samfundsværdi

SDU siger i en skriftlig kommentar, at det er blevet verdensmålsuniversitet, fordi det skal »skabe værdi« for samfundet, og samfundet interesserer sig for »globale bæredygtige udfordringer«. Ifølge SDU er der ikke noget galt med at prioritere sine penge til verdensmålene:

»Det adskiller sig principielt ikke fra, når f.eks. Folketinget beslutter, at tre fjerdedele af forskningsreserven skal bruges på forskning i den grønne omstilling. For når først midlerne er bevilget, er der ingen, der blander sig i, hvordan forskerne bruger dem.«

Ifølge mediet Mandag Morgen indgår verdensmålene i strategien eller rammekontrakten for næsten alle universiteter i Danmark.

Henrik Dahls frygt får opbakning fra økonomiprofessor Christian Bjørnskov, Aarhus Universitet. Sammen med 13 andre professorer skrev han for nylig i Berlingske, at identitetspolitikken truer forskningsfriheden, eksempelvis i form af, at man nægter at give en ”platform” til folk, man er uenige med. Altså f.eks. at lade dem holde en forelæsning.

»Man kan ikke have et universitetet uden også at have muligheden for at krænke folk med nye ideer,« siger Bjørnskov, som mener, at fænomenet vil vokse sig stort i Danmark i det kommende år, ligesom det er sket i USA og Storbritannien.

Ligesom Dahl anser han identitetspolitikken som venstreorienteret.

»Jeg ser det i høj grad lige nu som en venstreorienteret agenda. Man skal huske, at ledelsen af f.eks. Black Lives Matter er erklæret marxistisk,« siger han.

Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen, bakker op om Henrik Dahl:

»Han har helt klart en pointe, for det er en form for politisk korrekthed, der kommer ind over det. I og med at universiteterne skal være undersøgende, kritiske og åbne og skal kunne tænke nye tanker, så nytter det ikke noget, at vi lægger en politisk korrekthed ned over, hvad man må. For så er der ting, man ikke må tale om; ting, man ikke må nævne.«

Forskningsminister Ane Halsbo-Jørgensen har fulgt med i debatten om identitetspolitik og kan godt forstå Henrik Dahls bekymring:

»Jeg kan se, hvad bekymringen udspringer af. Når vi ser til nogle af de lande, som vi normalt sammenligner os med – Sverige og USA – så er der en diskussion, der brager meget mere løs, end den gør herhjemme. Så jeg deler det, at det er et opmærksomhedspunkt,« siger hun, men bakker ikke op om Dahls kritik af rektorerne.

»Jeg synes egentligt, at vores universiteter forsøger at finde en balance i noget, der godt kan være ret svært,« siger hun og understreger, hun står vagt om forskningsfriheden.

»Der skal være plads til vores studerende i et rummeligt studiemiljø, men samtidig er der også en forventning om, at man som studerende er åben for synspunkter, der adskiller sig fra ens egne, og at man argumenterer med fakta og ikke med udskamning og eksklusion,« mener Halsbo.