Danske eksperter: Vi skal ikke være misundelige på Sveriges coronastrategi

Mens statsminister Mette Frederiksen forleden tog den dystre mine på, opfordrede til hjemmearbejde og indførte landsdækkende restriktioner på et bagtæppe af rekordhøje smittetal, har svenskerne grund til at fejre coronaudviklingen.

Sverige har for tiden nogle af Europas laveste smittetal, og den kontroversielle svenske coronastrategi med få restriktioner og ingen mundbindskrav, som siden epidemiens start af mange er blevet udskældt og betvivlet, har nu fået positiv opmærksomhed.

Bl.a. har to danske forskere fremhævet de positive mekanismer i den svenske strategi og givet forklaringer på, hvorfor Sverige nu oplever, at epidemien aftager i det coronaåbne samfund hinsidan, mens stort set resten af Europa buldrer derudad med voldsom opblussen af smitten: Flokimmuniteten spiller en større rolle, end man hidtil har antaget, har det lydt fra bl.a. Kim Sneppen, professor i biokompleksitet på Niels Bohr Institutet, og professor i epidemiologi Lone Simonsen, RUC, og det kan sammen med et svensk forsamlingsforbud på 50 gennem hele epidemien forklare, hvorfor epidemien mildnes i vores naboland.

Alene det faktum, at kun ca. 3 pct. af danskerne antages at have haft smitten, mens det er 10 pct. af svenskerne, spiller en rolle for, hvor hurtigt smitten nu kan sprede sig i de to lande. I Sverige møder virus nu hyppigere en immun person, og det bremser i sig selv spredningen, for den immune kan ikke give virus videre. Men ikke nok med det: Selv om man normalt siger, at 60-70 pct. af befolkningen i virussammenhæng skal være immune for, at der er opnået flokimmunitet, tyder nye studier på, at flokimmunitet kan opnås hurtigere end antaget: For det er de socialt mest aktive mennesker i et samfund, som typisk smittes først, og det er også dem – de såkaldte sociale superspredere – som spreder smitten mest. Men når de socialt mest aktive allerede har haft sygdommen, tages de ud af smitteligningen, og når man på den måde under en epidemi hele tiden fjerner de værste smittespredere, mildnes epidemien, og smitten flader ud. Det er ifølge forskerne det, vi ser i Sverige lige nu.

Betalt en høj pris

Men skal vi så være misundelige på Sverige, som i højere grad har ladet epidemien løbe i befolkningen uden den hårde nedlukning af arbejdspladser, skoler, natteliv, kulturliv og detailhandlen?

Når det spørgsmål skal besvares, peger de fleste på, at Sverige har betalt en meget høj pris for færre restriktioner i form af langt flere dødsfald end i Danmark, Norge og Finland. I Danmark har vi samlet haft 640 coronarelaterede dødsfald, mens tallet i Sverige er næsten 10 gange så højt.

Ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, RUC, havde vi oplevet samme udvikling herhjemme, hvis vi havde gjort som svenskerne.

»Den svenske strategi om at lade epidemien løbe havde den umiddelbare dyre konsekvens, at de ikke kunne styre smitten på plejehjemmene, og derfor fik de et uhyggeligt stort antal dødsfald meget tidligt. Det havde vi med garanti også fået, hvis vi havde gjort som svenskerne, for vores muligheder for at beskytte plejehjemmene var lige så ringe. Vi havde heller ingen værnemidler eller testkapacitet,« siger Viggo Andreasen.

Men der er endnu en høj pris, som svenskerne har betalt, påpeger han, nemlig senfølger hos nogle af de mange smittede.

»Vi ved fra studier, at en ret høj andel af de smittede får langtidsskader eller senfølger i form af bl.a. åndedrætsbesvær, massiv træthed og koncentrationsbesvær. Så hvis svenskerne har haft tre-fire gange så mange syge, som vi har haft i Danmark, har de formentlig også tre-fire gange så mange, som lider af senfølger. Befolkningerne ligner jo meget hinanden,« siger Viggo Andreasen.

Ud over flokimmunitetseffekten spiller også det svenske forsamlingsforbud på 50 en rolle for den positive udvikling i Sverige lige nu. Forsamlingsforbuddet har i Sverige eksisteret gennem hele epidemien, og det har ifølge forskerne været med til at forhindre de store superspredereffekter.

Men ifølge Viggo Andreasen må der også være andre forklaringer på det lavere svenske smitteniveau, for lande som Frankrig og Italien, som lige nu oplever en markant opblussen i smitte, har i lighed med Sverige ca. 10 pct. af befolkningen, som har været smittet, og disse lande har også haft strikse – også striksere – forsamlingsforbud end Sverige.

Tyndtbefolket

»Det kan også spille ind, at Sverige er forholdsvis tyndtbefolket – virus klarer sig bedst i byerne, hvor folk bor tæt. Samtidig ligger den svenske sommerferie lidt senere end den danske, så det er muligt, at der kommer en svensk opblussen i smitte med lidt forsinkelse,« siger Viggo Andreasen.

Set gennem professor Jan Pravsgaard Christensens, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, briller, er der ingen grund til at skele med misundelse over Øresund, når det gælder håndteringen af covid-19.

»Det kan godt være, at svenskerne har haft flere af supersprederne smittet, så de i dag er immune, men det er betalt med en meget høj pris i form af et højt antal døde. Ikke mindst på plejehjemmene er mange blevet ofre, og der tror jeg, at Danmark alt andet lige – også selv om vi får flere smittede i de kommende uger – vil ende et bedre sted end Sverige,« siger han og peger på, at Danmark er helt anderledes godt forberedt i dag end i foråret.

»Vi har fået bedre behandlingsmuligheder i form af Remdesivir og binyrebarkhormon, og vi har masser af værnemidler og stor testkapacitet. Desuden er vi blevet gode til at slå ring om plejecentrene for at holde coronavirus ude,« siger han, der er glad for, at Danmark ikke er slået ind på den svenske kurs ved at holde store dele af samfundet åbent hele vejen gennem epidemien.

»Jeg bryder mig ikke om at gøre mennesker til en slags forsøgskaniner, og det synes jeg, det er, når man ikke tager alle de skridt, der kan tages, for at bekæmpe epidemien. Det gjorde Danmark, og det kan godt være, at vi får en større anden bølge end Sverige, men vi er blevet klogere undervejs og er langt bedre til at bekæmpe den end for blot få måneder siden,« siger Pravsgaard.