Fagforbund på stribe: Sexchikanen findes også i vores brancher

Fagforeninger og forbund melder om et stigende antal henvendelser om sexchikane. Den første MeToo-bølge har gødet jorden, siger ekspert.

Artiklens øverste billede
Illustration: Lotte Overgaard

»En kollega tager mig på låret, og samtidig sviner han mig til. Det er en ret svær situation.«

Beskrivelserne af seksuel chikane er mange i en medlemsundersøgelse fra fagforbundet for it-professionelle, Prosa. Her svarer 44,5 pct. af de adspurgte kvinder, at de har været udsat for en eller flere krænkende handlinger i løbet af deres arbejdsliv.

Og de er langtfra alene. En rundringning, som Jyllands-Posten har foretaget blandt flere store fagforbund i Danmark, viser, at problemet findes i stort set alle dele af samfundet i større eller mindre grad.

Fagforeningen Djøf, der bl.a. organiserer jurister og økonomer, er gået fra næsten ingen henvendelser om sexchikane, før den første MeToo-bølge rullede i 2017, til nu omkring 100 henvendelser om året.

»Vi taler om billeder af pornografisk karakter på kvinders skriveborde, kommentarer om størrelsen af deres bryster eller spørgsmål om, hvor meget sex de har fået i weekenden,« fortæller rådgivningschef Mette Knudsen.

Djøf har også få tilfælde med fysiske overgreb, som bl.a. har ført til politianmeldelse.

»Jeg tolker ikke henvendelserne, som om problemet er vokset, men snarere, at der er kommet en større bevidsthed om, at sexistisk adfærd er uacceptabelt, og at man ikke er sart, fordi man siger fra. Men problemet er langtfra løst endnu,« mener Mette Knudsen.

I Prosa gælder en stor del af krænkelsessagerne nedsættende kommentarer om, hvad kvinder kan og ikke kan. Men 18 pct. angiver, at de har oplevet uønskede fysiske berøringer, omfavnelser eller kys.

Nogle i undersøgelsen fortæller, at de er gået til deres arbejdsgiver og har fået beskeden: ”Kan du ikke selv tale med ham?” Eller: ”Er du ikke lidt sart?”

Hanne Lykke Jespersen, næstformand i Prosa

Den seneste sag, som havnede hos Prosa, omhandlede påstanden om en såkaldt drugrape. Kvinden gik til sin fagforening i stedet for arbejdsgiveren, og manden blev fyret. Men ét af problemerne er netop, at mange føler, at de ikke kan gå til ledelsen.

»Nogle i undersøgelsen fortæller, at de er gået til deres arbejdsgiver og har fået beskeden: ”Kan du ikke selv tale med ham?” Eller: ”Er du ikke lidt sart?” Hvis ingen gør noget, er alle med til at krænke, fordi de åbenbart synes, at det er acceptabelt, og så kan det være bedre at holde mund,« siger næstformand Hanne Lykke Jespersen.

MeToo i forandring

Ifølge Rikke Andreassen, som er professor i kommunikation ved Roskilde Universitet og forsker bl.a. i køn og ligestilling, adskiller den nye debat sig fra MeToo i 2017 på særligt ét punkt.

»I 2017 handlede det meget om individuelle kvinder, som var blevet udsat for noget af nogle individuelle mænd. Det, vi ser nu, er i højere grad en påpegning af en hel kultur og struktur. Det gør en ret stor forskel, fordi det flytter fokus fra individerne til strukturerne i samfundet,« siger hun.

Selv om den første omgang MeToo ikke slog voldsomt igennem i Danmark, har den banet vejen for en forandring, vurderer Rikke Andreassen.

»Måske tog det to-tre år at gøde jorden for at kunne have den diskussion, vi har i dag, og det kan hænge sammen med, at vi i Danmark har en selvforståelse om, at vi er relativt ligestillede og har seksuel frihed. Det er ikke, fordi der ikke er sket noget i de tre år, der er gået. Vi har fået en samtykkelov, og vi har brugt årene på at diskutere, hvordan vi forstår overgreb.«

Maria Rasmussen er enig. Hun er advokat i fagforeningen HK’s juridiske kompetencecenter med særligt ansvar for sager om seksuel chikane.

»MeToo gav kvinderne et sprog om sexchikane. Det blev pludselig legitimt at sige, at man havde været udsat for seksuelle krænkelser, og sige fra. Og når én står frem, følger andre trop.«

Advokaten har rigeligt at lave. Siden den 1. januar 2019, hvor HK øgede fokus på emnet, er der oprettet 19 sager om sexchikane. Tidligere lå tallet på under én om året.

Hun påpeger, at der fra arbejdsgiverens side er brug for klare retningslinjer for, hvor man kan klage, og hvilken hjælp man kan regne med at få. Derudover mener hun, at erstatningerne er alt for lave.

»Man kan spørge, om det giver tilstrækkeligt incitament for en arbejdsgiver til for alvor at tage hånd om problemstillingen,« lyder det.

3F vil vende bevisbyrde

Fagforbundet 3F bekræfter, at kommentarer om en kvindes »gode røv« stadig forekommer i skurvognene i den mandsdominerede byggebranche. Men risikoen for seksuel chikane er angiveligt størst i hotel- og restaurationsbranchen, hvor tjenere og receptionister er de hyppigste ofre. Det kan være mandlige hotelgæster, der spørger en receptionist, om hun vil »med op på værelset«, eller en tjener – M/K – der bliver gramset på eller klappet bagi.

Ifølge forbundssekretær Søren Heisel bør man lægge et større ansvar over på arbejdsgiverne for at komme problemet til livs. F.eks. ved at tvinge dem til at forebygge chikane på arbejdspladsen.

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik vendt bevisbyrden om, så en virksomhed skal bevise, at den rent faktisk arbejder mod sexisme og for reel ligestilling mellem kønnene,« skriver han i en kommentar.

Flere fagforbund opfordrer deres medlemmer til at kontakte Arbejdstilsynets anonyme hotline, hvis de oplever chikane eller mobning, men ikke ønsker at gå til deres egen chef eller kolleger med oplevelserne. Og opkaldene har været stigende de seneste år fra 148 i 2017 til indtil videre 253 i 2020, oplyser tilsynschef Mette Thidemann.

»Mange er usikre på, om de faktisk har været udsat for noget krænkende, så vi taler med dem om deres oplevelser. Det er sjældent, at det, de har oplevet som en krænkelse, ikke også er det,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.