Ny samtykkelov vækker glæde blandt organisationer, men »skal forhåbentligt ikke stå alene«

Et stort skridt i den rigtige retning. Sådan lyder reaktionen fra flere organisationer, efter at regeringen med et flertal fra SF, Radikale Venstre og Enhedslisten tirsdag fremlagde en aftale om en ny samtykkelov.

Hos Amnesty Danmark har en ny, samtykkebaseret lovgivning i flere år været en mærkesag, og dagens aftale markerer da også en særlig dag, lyder det fra seniorrådgiver i organisationen, Helle Jacobsen.

»Overordnet er vi rigtig glade og lettede over, at der endelig er nået enighed om en samtykkelovgivning. Jeg tror, at vi vil se tilbage og forstå, at det her er en historisk dag,« siger Helle Jacobsen og sammenligner dagens aftale med, da Danmark indførte fri abort 1973.

Hun understreger dog, at man nu afventer den endelige lovtekst, og at især spørgsmålet om passivitet – altså hvorvidt passivitet i seksualakten fra den ene part er lig med manglende samtykke – er et punkt i aftalen, som hun »vil nærlæse«.

Hos Sex og Samfund hilser man aftalen velkommen, og ser den som et skridt i den rigtige retning – men ét skridt af mange. Det fortæller generalsekretær, Bjarne B. Christensen.

»Vi støtter op om aftalen, men nu er det vigtigt at finde ud af at lave et forebyggende arbejde, så færrest muligt kommer i en sådan situation. Loven i sig selv flytter ikke nødvendigvis så meget – det vil vise sig – men der er et stort behov for oplysning om samtykke og sex,« siger han og henviser til, at kvaliteten af seksualundervisningen både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, skal højnes. Det synspunkt bakkes op af Helle Jacobsen.

»Der er ingen tvivl om, at lovgivningen og debatten undervejs er med til at sætte fokus på, hvad samtykke er, og hvordan man sikrer sig det. Men den skal forhåbentligt ikke stå alene, men i stedet understøttes af et forbyggende arbejde,« lyder budskabet fra Bjarne B. Christensen.

Ifølge aftalen skal begge parter i et samleje fremover give frivilligt samtykke – ellers vil der være tale om voldtægt.

Et samtykke kan eksempelvis udtrykkes gennem handlinger som kys, beøringer eller lyd og gennem ord, men at man er gået med en person hjem, er en af de ting, som fremover ikke i sig selv vil være ensbetydende med at et samtykke er givet.

»Flirtende adfærd, kys tidligere på aftenen, eller det forhold, at en person er gået med en anden person hjem, kan ikke i sig selv anses som samtykke til et samleje,« lyder det i aftaleteksten.

Tidligere juraprofessor i proces ved Københavns Universitet, Eva Smith, har dog ikke store forhåbninger for lovens reelle gennemslagskraft. Hun fortælller til Ritzau, at hun har »svært ved at se, at det vil rokke ved forfærdeligt meget«.

»Umiddelbart lyder det som om, at man stadig vil stå med de sager, hvor det bliver to forklaringer mod hinanden, og der ikke er nogen vidner eller andet, der kan bevise den ene eller anden påstand,« siger hun med henvisning til, at der i voldtægtssager typisk ikke har været andre til stede end den anklagede og offeret.

Justitsminister Nick Hækkerup erkendte ved et pressemøde tirsdag, at »bevisproblemet flytter sig«, idet man nu går fra at skulle løfte en bevisbyrde baseret på, om der har været vold eller tvang, til i stedet at tale om, hvorvidt der har været samtykke eller ej.

»Der er en lang række af de sager, der tidligere er ført til frifindelse, der utvivlsomt vil føre til dom nu. Men der skal stadig løftes en bevisbyrde og en kompleksitet om, hvornår den er løftet,« sagde ministeren og fastslog samtidig, at den anklagede part fortsat vil være uskyldig til det modsatte er bevist.