Lærerforeningen under beskydning: Hvorfor må ledige lærere ikke stemme om deres arbejdstid?

Lærernes Centralorganisation og KL blev tidligere i august enige om en ny arbejdstidsaftale for lærere på danske folkeskoler. Aftalen blev tirsdag sendt ud til urafstemning blandt Dansk Lærerforenings medlemmer, der skal stemme ja eller nej til arbejdstidsaftalen 2020.

Men visse medlemsgrupper er ikke stemmeberettigede og er således udelukket fra at afgive deres stemme og få indflydelse på aftalen. Og det har i denne uge skabt voldsom vrede blandt lærerne, der på flere forskellige platforme har benyttet lejligheden til at gøre DLF opmærksom på deres frustrationer.

»Det støder mit menneskesyn, at min Hovedstyrelse har bestemt, at ledige medlemmer af DLF ikke har stemmeret. Ledige lærere har oftest et stort ønske om at blive inkluderet i et arbejdsfællesskab. Jeg mener, det er uanstændigt, at de nu også i denne situation ekskluderes af fællesskabet i deres fagforening. Jeg er skuffet, ked af det, men også vred,« skriver Henrik Vorager, der er tillidsrepræsentant på Ejerslykkeskolen i Odense, således i et debatindlæg på folkeskolen.dk.

Hans holdning deles af mange andre lærere, som på Danmarks Lærerforenings Facebook-side har luftet deres holdning.

»Hvorfor har I ikke oplyst, at ledige medlemmer ikke kan stemme? Hvad er begrundelsen for, at ledige medlemmer ikke må deltage i afstemningen? Bliver de betraget som mindre værd for foreningen? Kan godt forstå, hvis de ledige begynder at overvejer deres medlemskab,« skriver Inge Bengtson i en kommentar.

Andre erklærer sig skuffede over, at det ikke tidligere tydeligt har været meldt ud, at nogle medlemmer ikke ville være berettigede til at stemme.

»Tænker hovedbestyrelsen ikke, at ledige ville kunne komme til at arbejde igen som lærere under den nye arbejdstidsaftale og ville dét ikke være grund nok til, at ledige også havde stemmeret? Jeg er ikke ledig, men talehørekonsulent ... og nej, vi må heller ikke stemme,« skriver Lena Griffenfeldt i en kommentar til lærerforeningen.

Grunden til, at nogle medlemsgrupper ikke har ret til at stemme om arbejdstidsaftalen, er ifølge Danmarks Lærerforening, at forhandlingerne går på at erstatte den såkaldte "lov 409" - det lovindgreb, der efter lærerkonflikten fastsatte lærernes arbejdstid og blev vedtaget i Folketinget efter en lockout af lærerne - med en ny arbejdstidsaftale.

Danmarks Lærerforening har derfor som begrundelse for at udelukke de ledige, studerende, pensionister eller konsulenter anført i en mail til medlemmerne, at »medlemmer i disse kategorier på tidspunktet for afstemningen ikke er i et ansættelsesforhold omfattet af reglerne i lov 409«.

Og det er altså kun medlemmer, der er direkte omfattet af loven, der har fået lov til at stemme.

Nana Wesley Hansen er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. Ifølge hende står det i dette specifikke tilfælde i DLF's vedtægter, at hovedbestyrelsen kan bestemme, at medlemmer der ikke har kommunal ansættelse, ikke kan tage stilling til aftaleresultater vedrørende dette område.

»Faktum er, at det står i deres vedtægter, som er besluttet ved en demokratisk proces i DLF,« siger hun til Jyllands-Posten og forklarer, at det er op til de enkelte organisationers vedtægter, hvordan processerne er i sådanne tilfælde.

Situationen opstår, fordi der ikke er tale om en hel overenskomst, men blot en arbejdstidsaftale.

Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen siger til fagbladet Folkeskolen, at han forstår lærernes frustration over at være udelukket fra afstemningen.

»Men det er det nuværende ansættelsesforhold, der er afgørende. For vi kan ikke forudsige, at folk har et bestemt ansættelsesforhold en gang i fremtiden,« siger han og peger på, at heller ikke DLF-medlemmer på det statslige område er stemmeberettigede.

De stemmeberettigede lærere kan stemme om arbejdstidsaftalen frem til den 1. september kl. 16. Herefter skal den godkendes af KL’s bestyrelse.

Da det nye skoleår allerede er gået i gang, er det overvejende sandsynligt, at den nye arbejdstidsaftale først kommer til at gælde fra starten af skoleåret 2021/2022.