Corona smitter det danske sprog

Afbødning og afspritning – to nye ord i folkemunde og i Den Danske Ordbog. I den modsatte ende af alfabetet har danskerne lært at sige og bruge ord som videomøde, værnemiddel og zoneforbud.

Med andre ord er der med den verdensomspændende coronapandemi gået virus i det danske sprog, og det kan læses blandt de 634 nye ord, som er med i den nyeste opdatering af det danske sprog.

»Vi har nok aldrig tidligere set, at en begivenhed så hurtigt smitter af på sproget. Men opmærksomheden på coronavirus har været så kolossal, og det er væltet ud med nye ord og begreber i hovedet på folk fra tv-skærmen og alle andre medier,« siger ledende redaktør Sanni Nimb fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab som begrundelse for, at 40 nye coronarelaterede ord efter blot tre måneder med sygdommen på dansk grund nu er at finde i ordbogen.

»Normalt holder vi jo øje med nye ord over et godt stykke tid, for ofte sker der det, at de nye udtryk fader ud igen efter et stykke tid og ikke sætter sig fast i sproget. Det kan ofte tage år, før et nyt ord bliver så bredt brugt og forstået, at det kan komme i Den Danske Ordbog,« siger redaktøren om den seneste opdatering, som er tilgængelig fredag.

Dødsrate

Hvis hun skal sammenligne med andre nye ord, som relativt hurtigt fandt vej til ordbogen, falder f.eks. nye ord i forbindelse med kommunalreformen eller de mange nye klimaord hende ind. Klimatosse er bl.a. et af de ord, som hurtigt har bidt sig fast.

Coronaen har også præget sproget med mere barske ord som dødelighedsrate og dødsrate, ligesom forsamlingsforbud og zoneforbud fortæller sin egen historie om sygdommens påvirkning af samfundet.

Helt naturligt taler folk også om podepinde, som bruges til at teste for coronavirus i svælget. Og de færreste er i tvivl om, hvad – og hvem – patient 0 dækker over. Smittekæde er ligeledes blevet et helt afkodeligt dansk ord, ligesom det kæder coronaens smittefare sammen med ordet superspreder.

At danskerne har levet anderledes under nedlukningen af samfundet, vidner ord som videomøde og selvtræning om.

Før coronavirus landede på de danske breddegrader, havde sprogfolkene bag Den Danske Ordbog egentlig udset sig mad og drikke som det fokusområde, som giver mange nye ord. Derfor er både amarone, blindsmagning og chilimayo nye ord. I den anden ende af alfabetet er zittauerløg, æblecidereddike og østerskniv blandt de 100 nytilkomne ord på sprogets menukort.

Ud over at holde øje med nye ord opdateres ordbogen også, når kendte udtryk får nye betydninger eller udtale. Det sidste gælder ordet nice, som optræder i hver anden ung sætning i dag.

Bøvs med ny betydning

»Men faktisk har det haft den samme betydning i mange år og er lånt fra engelsk. Det bliver f.eks. brugt i Matador. Men dengang blev det udtalt lidt i retning af majs, mens de unge i dag bruger den engelske udtale,« fortæller Sanni Nimb.

Helt ny betydning har ordet afbødning fået, fordi det nu også dækker et virusudbrud, og ordet bøvs er ikke bare en upassende hilsen fra maven, men bruges også som en negativ og upassende kommentar.

I den digitale udgave af Den Danske Ordbog er der ca. 100.000 danske ord, mens den trykte udgave af ordbogen, som sidst udkom for snart 20 år siden, dengang rummede ca. 84.000 ord.

Selv om der hele tiden kommer nye ord og udtryk, er der også dele af sproget, som lige så stille afgår ved døden og lister ud af sproget.

»Det sker i takt med samfundsudviklingen. Ikke mange taler i dag om fremmedarbejdere, men siger i stedet indvandrere eller udlændinge. Edb er afløst af it, amtsformænd findes ikke længere, for nu taler man om regionsrådsformænd. Vi skal jævnligt rette i mange af oplysningerne om ordene, og i dag kan vi ikke vide, hvor mange af de nye coronaord, der bider sig fast, når epidemien forhåbentligt er overstået,« siger den ledende redaktør.