Troede de var favoritter: Sådan tabte de zoologiske haver spillet om genåbningen
De zoologiske haver havde en så stor tro på, at de ville få lov til at genåbne at forberedelserne var i gang, mens politikerne forhandlede. Derfor blev næsen ekstra lang, da Mette Frederiksen meddelte, at zoo kun i meget begrænset omfang var en del af genåbningens anden fase.
Snydt.
Det er den følelse som mange danske zoologiske haver og dyreparker sidder tilbage med, efter at Mette Frederiksen præsenterede genåbningens anden fase.
Kun de zoologiske anlæg, hvor de besøgende kan køre rundt i bil måtte genåbne og det sorterede alle de dyreparker fra, hvor biler ikke har adgang - herunder den mere end 150 år gamle have i København, der har meddelt at konsekvensen af den manglende genåbning er, at nu må Zoologisk Have se, hvordan man kan skære ned på omkostningerne ved f.eks. at skille sig af med dyr.
»Allerede fra i aften kan vi være tvunget til at se ind i at reducere vores dyrebestand i Zoologisk Have i København,« sagde direktør for Københavns Zoologiske Have Jørgen Nielsen.
Man var ellers fuldstændig sikker på, at de zoologiske haver ville få lov til at åbne. Statens Serum Institut havde vurderet smitterisikoen ved åbningen af disse til at være lav. For få uger siden gav Rigspolitiet endda lov til, at haverne kunne genåbne. Det blev dog frarådet af bl.a. erhvervsminister Simon Kollerup, og så trak haverne de annoncerede åbninger tilbage.
Men nu måtte det da være, tænkte de. Smitterisikoen var vurderet lav og de zoologiske haver havde fået den gunstige placering i en "grundpakke" sammen med detailhandlen i de åbningsscenarier, som Statens Serum Institut havde regnet på. Ifølge TV 2 var Københavns Zoo endda begyndt at genindkalde personale, mens politikerne sad på Marienborg og forhandlede.
Sådan blev det som bekendt ikke. Og tilbage står spørgsmålet - hvorfor blev de zoologiske haver en af de store tabere i genåbningens anden fase?
Ifølge TV 2 skyldes det to afgørende ting: Ønskelisterne fra partilederne, samt en økonomisk vurdering fra bl.a. en tidligere overvismand.
For selvom flere partier talte varmt for at åbne de zoologiske haver, så stod de ikke øverst på nogle af partierne ønskelister. SF ønskede, at skolerne skulle åbne for de ældste elever og De Radikale var meget opsatte på, at efterskoleeleverne skulle have lov til at vende tilbage. Kirkerne stod øverst på DF's ønskeliste.
»Vi havde gerne set, at kirkerne var blevet åbnet allerede til påske,« siger Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl til TV 2. Kirkerne var vigtigere end de zoologiske haver, siger han og understreger, at også det større smittetryk i København spillede ind.
En anden væsentlig faktor var den økonomiske rapport, som tidligere overvismand og professor Torben M. Andersen, der var en del af en hastenedsat ekspertgruppe, havde afleveret til regeringen forud for forhandlingerne.
Her scorede de zoologiske haver lavt på samfundsøkonomisk betydning - både for beskæftigelse, men også i forhold til økonomisk vækst. En indikator, der blev gunstig for storcentrene, der til sammenligning scorede højt på begge parametre.
»Genåbning af indkøbscentre vil helt sikkert have en stor økonomisk betydning, men det øger også smitterisikoen. Man får ikke en stor økonomisk gevinst uden øget smitterisiko,« sagde Torben M. Andersen til Finans.
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, havde før forhandlingerne gjort klart, at partiet ønskede at åbne der, hvor der kunne sættes mest muligt gang i de økonomiske hjul - selvfølgelig sundhedsmæssigt forsvarligt.
Noget han havde bred opbakning til fra de blå partier - økonomisk gevinst vejede tungt på vægtskålen.
»Nogle har virkelig insisteret på at gøre noget, der er samfundsøkonomisk tungt, og det er der bare en stor smitterisiko ved. Så kan man ikke åbne op for musser, selvom smitterisikoen her er ret lille,« siger Pia Olsen Dyhr til DR.
Fordi smitterisikoen ved at åbne f.eks. efterskoler og storcentre blev betragtet som stor, så var der altså ikke plads i råderummet til også at åbne de zoologiske haver.
I stedet er de zoologiske haver stillet i udsigt til at kunne blive en del af genåbningens tredje fase, der begynder den 8. juni - hvis alt altså går vel.
Indtil da må Zoologisk Have i København og andre se pengene fosse ud af i kassen. Københavns zoo vurderer, at haven indkasserer et underskud på omkring 50 mio. kr. i 2020.
Hos Jyllands Park Zoo har man allerede igangsat en mobile pay-indsamling. På Facebook skriver haven, at den er fuldstændig rystet over beslutningen om ikke at lade zoologiske haver genåbne.
»Vi er på̊ katastrofekurs,« skriver parken på Facebook.
Også en del andre parker og haver har startet støtteindsamlinger.