Hvem rammer coronavirus hårdest? Her er de "nye" risikogrupper
Sundhedsstyrelsen har i en ny rapport præciseret, hvem der har øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb.
Sundhedsstyrelsen har hidtil haft en bred definition af, hvilke befolkningsgrupper der har den højeste risiko for at blive alvorligt syge af covid-19. Det har medført, at mange har været usikre på, om de tilhører en risikogruppe eller ej.
Nu har styrelsen imidlertid lavet en opdateret liste over, hvilke kroniske sygdomme og hvilken slags medicin der kan påvirke sygdomsforløbet negativt, hvis man skulle blive ramt af coronavirus.
Den nye liste er blevet til på baggrund af viden fra »faglige selskaber«, men Sundhedsstyrelsen understreger, at der stadig er begrænset viden om sygdomme og tilstande, der kan påvirke forløbet af covid-19.
Blandt disse grupper er en øget risiko veldokumenteret:
- personer over 70 år og særligt personer over 80 år.
- personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme.
- plejehjemsbeboere vurderes i øget risiko baseret på høj alder, ofte kombineret med minimum én af de kroniske sygdomme, som i sig selv kan medføre øget risiko for et alvorligt forløb.
I Danmark er ca. 60 pct. af alle dødsfald som følge af covid-19 blandt personer over 80 år, mens 85 pct. af alle dødsfald er blandt personer over 70 år.
»Den enkelte ældre persons risiko for alvorligt sygdomsforløb med covid-19 afhænger dog i væsentligt grad af hvor rask, frisk og rørig, man er, om ens funktionsniveau er godt og af ens fysiske formåen og aktivitet, herunder også om man er selvhjulpen. Dette skal vurderes og vægtes med højere værdi end den faktiske alder,« skriver styrelsen.
- personer med et BMI over 35.
- personer med et BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom.
»Foreløbige studier, dog meget få, antyder en proportionalitet mellem BMI og risikoen for respiratorisk svigt uafhængigt af komorbiditet, ligesom der i øvrigt er proportionalitet mellem BMI og død ved en række andre infektiøse sygdomme og ved lungelidelser generelt,« skriver Sundhedsstyrelsen.
Disse grupper antages at have en øget risiko:
- folk med nedsat immunforsvar – grundet medfødte eller erhvervede sygdomme eller tilstande.
- folk i behandling med immunhæmmede medicin, herunder behandling af inflammatorisk mavetarmsygdom, blodsygdom, gigt-/bindevævssygdom, lungesygdom eller nyresygdom eller kræft.
- nyligt transplanterede (inden for seks måneder).
- personer med en række hjertesygdomme, herunder dårligt reguleret forhøjet blodtryk.
- personer med svær astma eller svær KOL.
- kræftpatienter med metastaser, lungekræft, strålebehandlede samt folk med pneumonitis.
- folk med nyresvigt.
- folk med dårligt reguleret diabetes.
- folk med svære mavetarmlidelser samt kronisk leversygdom med komplikationer.
- svært demente såvel som folk med andre degenerative og neuromuskulære sygdomme, der medfører nedsat hostekraft.
Det kan desuden ikke udelukkes, at syge nyfødte og for tidligt fødte børn med behov for respirationsstøtte eller intensiv behandling er særligt følsomme for smitte med og sygdom, men datagrundlaget er endnu for spinkelt til, at Sundhedsstyrelsen kan konkludere noget.
Gravide og kvinder, der lige har født, betragtes dog - ud fra et forsigtighedsprincip - stadig som en risikogruppe.
Hele rapporten fra Sundhedsstyrelsen kan læses her.