Sundhedsstyrelsen forventede 10.000 coronatest om dagen, men langt færre bliver testet
Antallet af testede ligger langt under det antal, myndighederne forventede. De seneste dage er under 2.000 blevet testet dagligt. Eksperter slår fast, at det er afgørende, at antallet øges markant, når samfundet efter påske lukker langsomt op.
På et pressemøde mandag koblede statsminister Mette Frederiksen antallet af test sammen med den genåbning af Danmark, som hun bebudede i den kommende uge.
»Når vi nu kan begynde en forsigtig åbning, skyldes det også, at myndighederne har udvidet omfanget af test markant, så vi kan følge udviklingen tættere og reagere hurtigere,« sagde Mette Frederiksen…