Pensioneret overlæge har meldt sig som frivillig, men vil helst undgå at hjælpe

Hans cv fejler absolut ingenting.

Den nu pensionerede overlæge Mogens Stubkjær Hüttel har siden sin medicinske embedseksamen for knap 40 år siden bestredet adskillige lederposter.

Formand for Overlægerådet ved Odense Universitetshospital, formand for Danske Anæstesiologers Organisation og næstformand i Foreningen af Yngre Læger er blot nogle af dem.

Alligevel håber den 74-årige pensionist fra Odense ikke at blive kaldt ind som ekstra arbejdskraft til at bekæmpe coronavirussen i Danmark.

Mogens Stubkjær Hüttel er ellers en af de mere end 10.000 danskere med en sundhedsfaglig uddannelse, som tirsdag aften fik en særlig tak fra sundhedsminister Magnus Heunicke for at have meldt sig som frivillige.

»Men det er på ingen måde mit ønske, at det skal blive nødvendigt at aktivere os. Jeg går herhjemme og venter på et opkald, som jeg håber aldrig kommer,« siger Mogens Stubkjær Hüttel, der gik på pension for seks år siden.

I dag er han formand for Foreningen af Pensionerede Læger, der i alt har ca. 5.500 medlemmer, og Mogens Stubkjær Hüttel vurderer – uden at have konkret belæg for det – at ca. halvdelen af foreningens medlemmer har meldt sig klar.

Ønsker du ikke at blive aktiveret, fordi du og dine pensionerede kolleger – med al respekt – ikke længere er kvalificerede nok til at varetage opgaverne?

»Nej, nej, det handler hverken om alder, kvalifikationer eller indsigt. Det er indlysende, at pensionerede læger er bedre til disse opgaver end blikkenslagere og tømrermestre. Efter 30 års arbejde på netop dette område har jeg svært ved at finde en, der vil være bedre hos en respiratorpatient end mig, og jeg ved om nogen, hvor kritisk det kan blive, hvis masserne har brug for behandlingsapparater,« siger han og uddyber:

»Jeg håber ganske enkelt, at der ikke vil blive brug for os, fordi det vil betyde, at vi har fået kontrol over udviklingen af epidemien.«

Han har længe forberedt sig på, at regeringen ville efterlyse sundhedsfaglig hjælp, og derfor var han for et par dage siden en af afsenderne på et nyhedsbrev til medlemmerne, som blev opfordret til at vurdere, om de var i stand til at bidrage eller ej.

Mogens Stubkjær Hüttel erklærer sig både stolt og glad over at høre om sine medlemmers samfundssind.

»En pensioneret læge på 90 år, der er dårligt gående, ringede til mig for næsten at undskylde, at han af helbredsmæssige årsager ikke kunne tilmelde sig. Det er rørende,« siger han og understreger, at han ikke er overrasket over hjælpsomheden.

»Dette kan hurtigt lyde højtravende, og vi skal ikke gøre os til mere, end vi er, men det ligger dybt i læger at yde en indsats og gøre en forskel. Der sker noget særligt, når man har arbejdet i ”liv eller død”-segmentet. Man stopper ikke med at være læge, fordi man ikke længere er på arbejde – man er læge hele livet.«

Mogens Stubkjær Hüttel er dog oprevet over de danskere, »som endnu ikke fatter alvoren« af coronavirussens omfang, og hans opfordring er derfor ikke til at misforstå:

»Hvis alle danskere tager sig sammen, aflyser aftaler og dropper fredagsbarer, golfture og hvad ved jeg, vil vi sammen kunne skabe en epidemiudvikling, der gør det muligt for sundheds- og sygehusvæsenet at følge med. Så bliver der ikke behov for gamle mænd og kvinders hjælp.«