Corona og tre andre kriser – bilfrie søndage, aids-sygdom og storkonflikt

Coronavirussen har udviklet sig til en krise og sat samfundet under massivt pres. Men det er ikke første gang, at landet rammes af kriser og ekstraordinære situationer.

Tre eksempler fra 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne fortæller om danskernes autoritetstro, nødvendigheden af at tænke på andre end sig selv og, ifølge én ekspert, at regeringen måske relativt set skaber for meget hysteri om coronaen.

Oliekrisen

I 1973 blev Danmark ramt af en oliekrise, da de olieproducerende lande hævede priserne og skruede ned for forsyningerne. Dengang blev der også hamstret.

»Man styrtede ikke hen i supermarkedet for at købe toiletpapir, men hen i trælasthandlen for at købe tætningslister og plastic, der kunne sættes over vinduerne og holde på varmen,« fortæller dr.phil. og lektor Mogens Rüdiger fra Aalborg Universitet, som er forfatter til bogen ”Oliekrisen”.

»Der var en kollektiv indstilling af, at det her var noget, der skulle løses,« siger han og fortæller, at dette ikke var tilfældet alle steder.

»Danmark adskiller sig meget fra USA, hvor man blev skidesure. Forbrugere demonstrerede mod olieselskaberne, og husmødrene demonstrerede mod regeringen. Men det så vi stort set ikke herhjemme, og det, tror jeg, hænger sammen med, at vi har en relativt stærk stat, som vi har en historisk tradition for at acceptere som værende nogenlunde fornuftig – eller i hvert som legitim til at gribe ind og komme med nogle retningslinjer,« siger Rüdiger.

Et af indgrebene dengang var de bilfrie søndage.

»Bilismen var dengang relativt ny i Danmark, og det blev set som en form for frihed eller uafhængighed, at man kunne køre afsted. Forbuddet mod søndagskørsel var lige på kanten af, hvad man kunne klare. Det kan man blandt andet se af vittighedstegninger fra dengang,« lyder det.

Aids-sygdommen

Årtiet efter, i 1980’erne, kom hiv og aids til Danmark og blev en dødelig sygdomskrise blandt de homoseksuelle. Fhv. overlæge og professor emeritus Jens Ole Nielsen var en nøglefigur i indsatsen dengang og var på Hvidovre Hospital med til at tilse nogle af de første patienter.

»Det var unge mennesker. Det var en sygdom, som man ikke kendte noget til. Og de døde af det. Vi vidste ikke, hvordan det smittede, og om man kunne blive smittet som sundhedspersonale,« fortæller han, og mener, at der er »oparbejdet et massivt hysteri« om coronavirussen.

Som nu skulle folk også ændre adfærd i 1980’erne. I dag skal vi vaske hænder og holde afstand, dengang skulle man bruge prævention. Det lykkedes med massiv information baseret på fakta, fortæller han.

»Det kan godt være, at man kan få folk til at vaske hænder, men det var sværere at få folk til at ændre seksualvaner, lige da den seksuelle frigørelse havde nået sin top,« siger Jens Ole Nielsen.

Et vigtigt element var dengang at undgå panik, fortæller den tidligere overlæge, som er skeptisk overfor den coronahastelovgivning, som i disse dage giver myndighederne flere beføjelser. Han synes, at kommunikationen er meget bombastisk.

»Man holder et pressemøde i Statsministeriet, som nærmest har karakter af, at man er i en krigslignende tilstand,« siger Jens Ole Nielsen, som mener, at tilgangen har fremmet hamstring – selvom statsminister Mette Frederiksen onsdag aften netop sagde, at man ikke skulle hamstre.

»Når man holder et pressemøde i Statsministeriet sammen med rigspolitichefen og det øvrige beredskab og siger, at ”nu skal I endelig ikke gå ud og hamstre”, så er det da lige en opfordring til at gå ud at hamstre.«

Storkonflikten

Der blev også hamstret i 1998, da der var storkonflikt på arbejdsmarkedet.

»Det bliver jo også kaldt gærkonflikten. Folk, der ikke engang bagte, hamstrede gær, og der var folk, der kom flyvende med gær fra Norge,« fortæller arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, som er professor på Aalborg Universitet.

»Hamstring er en psykologisk mekanisme, hvor man hver især forsøger at sørge for sig selv og sin familie. Og det er sådan set den samme baggrund, uanset om det handler om virussen eller storkonflikten,« siger han.

»Det er kollektivt set ikke rationelt at gå helt amok i sådan nogle individuelle handlinger. Hvis man har indrettet et samfund fornuftigt, som vi har i Danmark, og nogen så begynder kun at tænke på at klare sig selv, så omdefinerer man det hele,« siger Henning Jørgensen, der betegner hamstring som »social analfabetisme«.

Efter hans opfattelse er det kollektivet, der kan bære samfundet bedst muligt gennem coronakrisen.

»Det handler om fælles løsninger. Når arbejdsmarkedets parter laver en løsning, som 3F og Horesta f.eks. har gjort (om serveringspersonale m.v.), så holder man den. Begge parter er gentlemen,« siger Henning Jørgensen

Han påpeger, at det danske arbejdsmarked har udviklet sig meget siden 1998. Stadigt flere arbejder i service- og tjenestebranchen, og Danmark er højt digitaliseret, så mange kan tænde arbejdscomputeren derhjemme, lyder det fra Henning Jørgensen:

»Danmark er gunstigere stillet end andre lande, fordi vi har de kollektive aftaler og de tekniske muligheder for at arbejde hjemmefra.«