Stor andel af indvandrerunge har fået en dom

I visse indvandrergrupper og -årgange har mere end hver anden mand fået en dom i løbet af ungdomsårene.

Det viser en ny analyse, som tænketanken Unitos har lavet ud fra tal, som justitsministeren har givet til Folketinget. Her har man set på, hvor mange mænd født i 1985, 1986 eller 1987 der fik mindst én dom for at bryde straffeloven, på et tidspunkt fra de var 15 til 30 år. F.eks. bøde eller fængselsdom for hærværk, tyveri, indbrud, vold eller røveri. Færdselsloven indgår ikke i tallene.

222 af de 357 mænd med oprindelse i Somalia fra de tre årgange fik en dom. Det svarer til 62 pct. For Libanon var det 322 af 535 eller 60 pct. For Marokko var det 54 pct., mens Irak, Iran og Jugoslavien lå over 40 pct. For Vietnam var det 22 pct., og for Danmark 18 pct. Andelene for kvinder er ikke opgjort.

»Tallene viser, at en meget stor andel af de unge mænd fra nogle af de store immigrantlande er blevet dømt for at bryde straffeloven,« siger Lasse Birk Olesen, der er medstifter af Unitos, og lægger vægt på de nuancer, der kommer frem:

»Der er nogle oprindelseslande, der viser store kriminalitetsproblemer, og andre – fortrinsvis i Europa og Sydøstasien – der næsten er nede på niveau med danskere.«

Kriminolog David Sausdal siger, at man skal være varsom med at konkludere for hårdt ud fra tre årgange, som ikke er kontrolleret for socioøkonomiske forhold. Han opfordrer til mere forskning i årsagen til indvandreres overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne.

Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter Halima El Abassi peger som en mulig forklaring på, at en del af de unges forældre har haft andre normer samt posttraumatisk stress. Hun ærgrer sig over de høje tal og siger:

»Når man har fået en chance i det her land, så bør man også rette sig efter loven.«

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, mener, at et element i en løsning er at »bryde ghettoerne op«.