Minister sætter en stopper for, at uddannelser kan fusionere
Regeringen vil ændre en centraliseringskurs blandt gymnasier og erhvervsskoler.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sætter et øjeblikkeligt stop for, at gymnasier, handelsskoler og erhvervsskoler kan slå sig sammen.
På 20 år er 145 selvstændige uddannelsesinstitutioner blevet til 42 gennem 85 fusioner, har Børne- og Undervisningsministeriet optalt. Det er ifølge ministeren for mange. For at sikre bedre adgang til uddannelse i hele landet vil hun ændre en kurs siden kommunalreformen, som ifølge hende også har medført færre politistationer og sygehuse.
Det er måske én af de vildeste manøvre, som jeg har set på landkortet.
»Det er centraliseret ganske gevaldigt, hvem der bestemmer over, hvilke uddannelser der udbydes. Også ret vildt, vil jeg sige. Det er måske én af de vildeste manøvre, som jeg har set på landkortet,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun frygter, at centraliseringen fører til, at lokale uddannelsestilbud lukker, i takt med at der bliver færre unge.
Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er kritisk over for stoppet.
»Det er stærkt problematisk, at ministeren har den holdning til fusioner. For det første sætter hun lidt af selvejet ud af drift. For det andet giver fusioner rundtomkring god mening, hvis der er mindre skoler, der kan slå sig sammen og lave et stærkere udbud, ved at de har et fagligt, socialt og økonomisk bedre grundlag,« siger Ole Heinager.
Han leder én af landets største institutioner med ungdomsuddannelser, Next Uddannelser København, skabt via en række fusioner.
Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, er knap så bekymret, selv om lokale fusioner kan give mening for hende.
»Jeg er ikke uenig med ministeren i, at vi har haft nok af kæmpestore fusioner. Jeg synes, at det er et sundt princip, at en skole er nogenlunde defineret som én skole, én matrikel, én leder og én bestyrelse, så der ikke er så langt fra elevlokalet til bestyrelseslokalet,« siger Birgitte Vedersø.
Stoppet gælder, til der ligger en politisk aftale om bedre uddannelsesdækning i hele landet. I særlige tilfælde vil en økonomisk alvorligt udfordret institution stadig kunne få lov til at fusionere.